Beboermøde 23. maj 2007 - Præsentation af "7 visioner for udvikling"

Onsdag d. 23. maj 2007 havde Bandholm-Reersnæs-Blans beboerforening indbudt til et beboermøde. Her præsenterede arbejdsgruppen "Nyt liv i byen" en sammenskrivning af de mere end 50 ideer til udvikling af Bandholm-Reersnæs-Blans, der kom frem ved beboermødet d. 5. februar 2007, - "7 visioner for udvikling" for de 57 fremmødte. Efterfølgende havde Bandholm-Reersnæs-Blans inviteret byrådsmedlem Per Jensen til at orientere om de seneste tiltag omkring Lolland Kommunes landdistrikstspolitik.
De 7 visioner, som kan læses her på bloggen, blev meget positivt modtaget, og der kom flere nye ideer på bordet, som nu vil blive skrevet ind i ide-materialet.
Arbejdsgruppen modtager meget gerne endnu flere ideer frem til 1. august 2007. Arbejdsgruppen er åben for alle, der har lyst til at være med til at præge udviklingen i området. Det næste møde i arbejdgruppen afholdes d. 31. maj kl. 19.00 i beboerhuset, Svanevigcentret, - mød trygt op, hvis du har lyst, - du bliver ikke sat til at lave mere, end du selv vil.

7 visioner for udvikling: Bandholm-Reersnæs-Blans

7 visioner for udvikling
Dette materiale præsenterer 7 visioner for udvikling i området Bandholm-Reersnæs-Blans. Visioner, der tager deres udgangspunkt i de mange kulturspor og i de naturværdier, der er i området.

Fælles for de tre landsbyer er, at de er beliggende langs Smålandshavets kyst og er omgivet af skove og det åbne landskab. Fælles er også landsbyernes beliggenhed på den gamle landevej mellem Maribo og Birket.

Samtidigt er Bandholm, Reersnæs og Blans repræsentanter for tre typer af landsbyudvikling. Bandholm udvikler sig fra ladeplads til en lille havneby, hvis glansperiode kulminerer i midten af 1900-tallet. Reersnæs er landsbyen, der har landbruget som omdrejningspunkt, og Blans repræsenterer landsbyen, der ved en vejomlægning kobles af landevejen. Blans er samtidigt et fint eksempel på de små fiskerlejer på Lollands kyster.

”7 visioner for udvikling” tager udgangspunkt i den opstillede vision for Lolland Kommune.
Grundtanken bag de syv visioner er, at området bliver en seværdighed i sig selv, hvor natur og kulturarv plejes, fremhæves og formidles af og for de fastboende og de mange turister i vores område. Og at området bliver et attraktivt bosted, hvor der er gode tilbud om og faciliteter til fysisk aktivitet, kultur- og foreningsliv, hvor der er mulighed for at skabe et aktivt og varieret indhold i den enkeltes tilværelse, og hvor de daglige omgivelser er med til at skabe en stærk lokal identitet. En realisering af disse mål vil kunne være medvirkende til at øge bosætningen og antallet af turister i området.

Visionerne er udtryk for en helhedstanke, der dækker hele området.
Materialet er dog struktureret som et idekatalog, der giver mulighed for realisering af dele af visionerne.

Baggrunden for de 7 visioner

Baggrunden for de 7 visioner
I august 2005 lukkede Bandholm Skole, og børnene i Bandholm-Reersnæs-Blans blev overført til Østofte Skole. En af følgerne blev, at flere af byens idrætsforeninger fik et markant fald i antallet af medlemmer på børneholdene, da børnene - eller forældrene - nu valgte benytte idrætsforeningerne i Østofte.

I 2006 afholdt idrætsforeningerne i Bandholm derfor en række møder, hvor mulighederne for at forny byens idrætsliv drøftedes. Et af resultaterne af disse møder blev, at man udvidede kredsen af foreninger i arbejdsgruppen og begyndte at arbejde med muligheder for udvikling i Bandholm-Reersnæs-Blans generelt. Der er en stærk tradition i området for at stå sammen om større projekter. Således er opførelsen af idrætshallen ved Bandholm Skole og fredningen, istandsættelsen samt den efterfølgende drift af byens sidste kornmagasin, Hvedemagasinet, som udstillings– og spillested sket på basis af beboerinitiativer og frivillig arbejdskraft.

Arbejdsgruppens møder faldt sammen med offentliggørelsen af henholdsvis Lolland Kommune og Realdanias projekt: ”Landsbyer og landdistrikter på vej mod fremtiden” og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri’s Landdistriktsprogram for 2007 - 2013. Det var derfor naturligt for arbejdsgruppen at arbejde med mulighederne i disse to udviklingsprogrammer.

I februar 2007 indbød Bandholm-Reersnæs-Blans Beboerforening til et beboermøde med temaet ”Nyt liv i byen”. Formålet med mødet var at få alle gode ideer, der måtte være blandt beboerne, gjort synlige, og derved skabe en konsensus blandt beboerne om den udvikling, som er formålet for arbejdsgruppens arbejde. Det var en meget stor opbakning bag mødet: 183 personer deltog fra de ca. 700 husstande, der havde modtaget den husstandsomdelte indbydelse, og der fremkom mere end 50 forslag.

Efterfølgende har arbejdsgruppen arbejdet med at sammenskrive de mange ideer til en egentlig vision for Bandholm-Reersnæs-Blans.

Resultatet er dette materiale, ”7 visioner for udvikling”.

Vision 1: Bandholm Havn

Udgangspunktet
Bandholm Havn har igennem århundrede været og er stadig en meget aktiv trafikhavn. Havnen ejes af Knuthenborg Gods.

Allerede tilbage i 1588, hvor der var en ”skibsbro”, modtog abbedissen fra Skt. Birgitta Klosteret i Maribo løfte og brev på, at Bandholm skulle være ”fri havn” for det aktive kloster.
I begyndelsen og slutningen af 1800-tallet rangerede Bandholm havn både som nummer tre og fem over de mest aktive havne i Danmark.

En egentlig havn blev bygget af den nuværende ejere, Knuthenborg, i 1839-40. Havnen blev udbygget til en moderne havn i 1872-73, ved hvilken lejlighed ferskvandskilden midt i havnebassinet blev opdaget og brøndsat. Den aktive østkaj blev anlagt i 1910-11 og så sent som i 1998 forlænget med 50 meter ny kaj.

Bandholm Havn har i dag en kajlængde på over 600 meter med en dybgang på 5.80 meter og svajebassin med en længde på 128 meter, således at skibe på op til 4-5000 tons kan anløbe for at laste eller losse.
Havnen har en samlet lagerkapacitet på omkring 100.000 tons. Der lastes byg, hvede, træ, stykgods og losses sojaskrå, raps, korn, skærver/sten, sand, fiskemel, træpiller.
Skibsstørrelserne har ændret sig meget i de senere år. Hvor det tidligere i stor udstrækning var fartøjer fra under 100 tons op til 6-700 tons, men trods alt også større skibe, der anløb havnen, er skibsstørrelsen nu fra cirka 1500 op til 4000 tons, hvilket også influerer på antallet af anløb, som i dag ligger i nærheden af 150 skibe på årsbasis (eksklusiv Askø-færgens daglige anløb).

Havnen har 100 bådepladser, der benyttes af Bandholm Sejlklub, Knuthenborg Bådelaug og turister. Knuthenborg Bådelaug og Bandholm Sejlklub har moderne lokaler i Havnehuset, hvor også Bandholm Roklub har til huse. Havnehuset er beliggende på vestkajen umiddelbart op til roklubbens bådehus.

På havnen finder man endvidere færgelejet for færgen til Askø, Bandholm Badehuse, to tidligere toldbygninger, Museumsbanen Maribo-Bandholms endestation, et ishus/grill Havnekiosken, Det gule Pakhus (timesharelejligheder), Bandholm Hotel, skibsmæglerfirmaet Alfr. Hovmand og virksomhederne Danish Agro og DLG/Qvade, hvis store silo er havnens mest markante bygning.

Og ikke at forglemme, - en af Danmarks smukkest beliggende genbrugspladser.

Visionen
Bandholm Havns nye marina er fuldt optaget i hele sejlersæsonen af turister og ikke mindst af mange nye lystbåde hjemhørende i Bandholm. Den ny marina tiltrækker sejlerne i kraft af dens optimale faciliteter, byens stemning og kulturhistorie, museumsbanen, nærheden til Knuthenborg, områdets mange naturværdier, og derudover af de ledige bådpladser, som er en mangelvare i regionen.
Etableringen af turistinformationen under Maribo Turistbureau med cykel- og kajakudlejning i marinaen har endvidere betydet, at turisterne i marinaen, på hotellet og på campingpladsen lægger flere overnatninger i Bandholm.

Havnen er det daglige træfpunkt for både beboere og turister, ikke mindst efter renoveringen og nyetableringen af de unikke udsigtspunkter på både øst- og vestkajen og i Strandparken, hvor solopgange og solnedgange nydes året rundt. Samarbejdet mellem arkitekter og billedkunstnere omkring udsigtspunkternes udtryk føjer yderligere æstetiske dimensioner til brugernes oplevelse af havnen og Smålandshavets natur og tiltrækker brugere fra hele Lolland-Falster.

Efter lanceringen af den 130-årige nyrenoverede institution Bandholm Badehuse som en af de få bevarede hav-badeanstalter i Danmark er besøgstallet om sommeren steget. Samarbejdet mellem Bandholm Svømmeklub, marinaen, hotellet og campingpladsen omkring opsynsfunktionen har sikret den daglige åbning. Etableringen af en sauna har medført, at antallet af vinterbadere ligeledes er stegt markant. Det er nu ikke kun lokale vinterbadere, der benytter Badehusene, men vinterbadere fra hele Lolland.

Den nye informationstavle ved ankeret i Inderhavnen har betydet, at erhvervshavnen er blevet en integreret del af formidlingen af Bandholm by over for turisterne. Her kan de få oplysninger om havnens historie, se et udpluk af de mange fotos, der beskriver forskellige tiders aktivitet på og i havnen, og få information om de aktuelle coastere, der ligger i havnen.

Vision 1 - Forslag

Forslag

1.1 Lokalplan 33 14.07.1986 (Maribo Kommune) Lystbådehavn vest for Bandholm Havn
Lokalplan 33 har til formål at skabe grundlag for anlæg og
etablering af en lystbådehavn med ca. 55 pladser nordvest for Bandholm Havn.

1.2 Unikke udsigtspunkter på havnen og i Strandparken
Der etableres 10 udkigspunkter med siddepladser til 3 – 5 personer på strækningen fra området vest for Bandholm Camping til genbrugspladsen på havnens østside. De 10 udsigtspunkter er unikke, dels på grund af udsigten over Smålandshavet og muligheden for at nyde både solopgang og solnedgang, men især i deres udformning. Hvert udsigtspunkt har sit eget udtrykt skabt i et samarbejde mellem landskabsarkitekter og billedkunstnere.

De 10 udsigtspunkter placeres på følgende steder:
1. Strandarealet vest for Bandholm Camping (1 stk.)
2. Strandparken (3 stk.)
3. Det nordvestlige hjørne af vestkajen (1 stk.)
4. Det vestlige molehoved (1 stk.)
5. Det nordøstlige hjørne af østmolen (1 stk.)
6. Den østlige side af østmolen (2 stk.)
7. Havnepladsen (1 stk.)

1.3 Bandholm Badehuse som turistattraktion
Bandholm Badehuse renoveres med respekt for husenes historie. Der etableres en sauna, som sommergæsterne og Bandholm Svømmeklubs vinterbadere kan få glæde af.

Den daglige åbning af badehusene i sommersæsonen bør sikres, da de benyttes flittigt af fastboende og turister. Når åbningen ikke er afhængig af frivillig arbejdskraft og ustabilt kommunalt anvist personale, vil det være muligt at udnytte de potentialer, den mere end 130 år gamle institution har som turistattraktion.
Til orientering kan bemærkes, at Bandholm Badehuse gennem en årrække har haft landets højeste badevandstemperatur.

1.4 Ny informationstavle på Havnepladsen
Der opsættes en ny informationstavle på Havnepladsen i tilknytning til et af de i forslag 1.2 foreslåede udkigspunkter, så siddepladser og tavle fremstår som en enhed.

Tavlen er en udbygning af den nuværende, der giver information om havnen og byens faciliteter og oplyser om relevante kontaktpersoner og telefonnumre. På den ny tavle formidles Bandholm Havn som erhvervshavn. Havnens historie formidles gennem tekst og billeder, og ved skiftende opslag fortælles om de aktuelle coastere, der anløber havnen og deres last.

1.5 Turistinformation med udlejning af cykler, joller, kanoer og havkajakker
Der etableres under Maribo Turistbureau en turistinformation på havnearealet, der kan servicere de mere end 300.000 turister, der årligt besøger Bandholm.

I forbindelse med turistinformationen etableres cykeludlejning, der ikke kun giver mulighed for leje af almindelige cykler, men også tandems, sofacykler m.v.

Denne udlejning kan suppleres med udlejning af joller, kanoer og havkajakker.

Vision 2: Strandparken, en ny park, Bandholm Camping og nye boliger

Udgangspunktet
Strandparken er Bandholms ”guldkyst”. Her ligger en række boliger umiddelbart ud til kysten. Udbygningen er sket fra øst mod vest, hvilket tydeligt viser sig i husenes udtryk, - fra de første huse fra 1800-tallet til det seneste bygget i dette årtusind.

Foran husene mod nord ligger et grønt område, der også har navnet Strandparken. Bevoksningen består af flere høje træer og græsplæne. Området omkranses af en lav hæk. Strandparken benyttes flittigt af beboerne og turister, og beboerforeningens Skt. Hans-fest afholdes her. Det er også i Strandparken, Maribo Jazz hvert år afholder en udendørs koncert. Umiddelbart i tilknytning til Strandparken ligger havnens ishus/grill Havnekiosken og museumsbanens endestation.

Stranden ud for Strandparken er stærkt stenfyldt, og adgangen til vandet ad de mindre skrænter er vanskeligt tilgængelig. Der er to private badebroer opstillet ved parken. Vandstanden ved Strandparken er lav, hvilket gør stranden til en velegnet børnestrand.

Vest for det grønne område ligger Bandholm Camping, også helt ud til kysten. Der findes 53 pladser og to hytter på campingpladsen.

Umiddelbart vest for campingpladsen ligger et lille ubenyttet område, der afslutter kystlinien, før den svinger mod syd ind i Svanevig-bugten.

Syd for Bandholm Camping ligger et stort område, der i dag benyttes til landbrug. Fra dette område er der havudsigt mod både Smålandshavet mod nord og mod den smukke Svanevig. Området afgrænses mod syd af det nyere parcelhuskvarter på Lindstrømsvej og mod øst af de almennyttige boliger, Bandholm Vænge.
For dette område har Maribo Kommune fremsat et forslag til lokalplan for et nyt boligområde og en udvidelse af Bandholm Camping. Forslaget til lokalplanen er for tiden til høring.

Visionen
Som en naturlig forlængelse af den ny marina er Strandparken blevet renoveret med tre udsigtspunkter og omdannet til en familiestrand, der benyttes flittigt af småbørnsfamilier. Det flade børnevenlige vand, den rensede strand og den smukke udsigt gør stedet til et dejligt sted at tilbringe en sommerdag.
Renoveringen af den vestlige del af kystlinien bag Bandholm Camping har skabt en helhed i oplevelsen af området.

Strandparken er det daglige mål for de fastboendes spadsereture, der går videre til den nye park nordvest for Bandholm Camping, som med sine mange rum og skulpturer indbyder til, at man slår sig ned og nyder æstetikken, duftene og fugle- og dyrelivet. Børnene går på opdagelse og leger i parkens grøfter, og de mobile beboere på plejehjemmet Svanehøj og deres pårørende nyder at have fået en mulighed for en naturoplevelse så tæt på plejehjemmet.

Den nye park giver de ca. 60 nye parcelhuse, der er opført i området vest for Bandholm Vænge en smuk indramning og har medvirket til det hurtige salg af de nye huse.

Mange af ejerne af de oprindelige huse på Lindstrømsvej umiddelbart syd for parken har gjort brug af at udnytte den mulighed, tillægget til lokalplan 18 giver, for at bygge en ekstra etage på deres bolig.

Den ny park bruges også flittigt af de mange turister på Bandholm Camping. Efter Bandholm Camping er blevet udbygget med flere pladser og hytter samt nye moderne faciliteter og en tydeligere skiltning ved indfaldsvejene til Bandholm, er antallet af campister, der benytter campingpladsen steget markant.

Vision 2 - Forslag

Forslag

2.1 Forslag til lokalplan nr. 88 september 2006 (Maribo Kommune)
For et nyt boligområde i Bandholm samt udvidelse af Bandholm Campingplads
Lokalplanen rummer to forslag til udstykning af området.
Lokalplanen har til formål at
- fastlægge en del af områdets anvendelse til helårsboliger med dertil hørende
friarealer. (Såfremt forslag 2 vedtages, bortfalder den sidste del af formålet)
- fastlægge en del af områdets anvendelse til offentlige rekreative formål,
campingplads med dertil hørende faciliteter.
- gennem arkitektur sikre bebyggelsens tilhørsforhold til resten af Bandholm by.
- fastlægge stier og veje i området
- sikre området et pænt og ordentligt udseende.
- overføre del af lokalplansområdet fra landzone til byzone.

Kilde: Forslag til lokalplan nr. 88 september 2006 (Maribo Kommune)

I forbindelse med lokalplanens forslag om udbygning af Bandholm Camping, bør skiltningen ved indfaldsvejene forbedres, da det i øjeblikket opleves, at campister opgiver at finde campingpladsen og kører videre.

2.2 Renovering af Strandparken
Stranden foran Strandparken renses for sten, så den bliver badevenlig.

Skrænterne fra det grønne område kystsikres og renoveres, så der langs hele kysten er nem adgang fra Strandparkens grønne areal til vandet.

Der etableres en legeplads med et stort sandareal (sandkasse). Materialerne, der bruges til legepladsens elementer er alle naturmaterialer, der respekterer områdets æstetik.

Området umiddelbart vest for Bandholm Camping, der i dag ikke indgår i parkanlægget, inddrages og beplantes, så det udgør en del af Strandparken.

Der opstilles 4 udsigtspunkter med siddepladser i Strandparken, som beskrevet i Vision 1, forslag 1.2.

2.3 Anlæggelse af en ny park
Nordvest for campingpladsen anlægges en park. Parken afslutter den nye parcelhusbebyggelse nord for campingpladsen og skaber en grøn korridor mellem Lindstrømsvej og stranden.
Parken anlægges på det areal, der i ”Forslag til lokalplan nr. 88, september 2006 (Maribo Komune)”, forslag 2, beskrives således:

”Der lægges op til, at området vest for lokalplansområdet senere også kan udnyttes. Dette areal er ikke i byzone, ikke i kommuneplan og ligger inden for strandbeskyttelseslinien. Før arealet kan udnyttes, skal der vedtages en lokalplan for området.”

Beplantningen i parken tager udgangspunkt i duftende vækster med lind som det gennemgående træ. I valget af vækster tages der desuden hensyn til fugleliv og insekter.
Det gammeldags lysthus af klippede lindetræer er parkens grundtanke og giver brugerne mulighed for at gå gennem en række større og mindre rum med siddepladser.
Oplevelsen af parken som en samling af små linde-lysthuse, der lukker brugerne inde i grønne rum, står i modsætning til Strandparkens åbne arealer og vide havudsigt. De to parkområder vil på den måde supplere hinanden.

Et væsentligt element i den nye park er skulptursamlingen, der gør den nye park til en unik oplevelse.
Skulptursamlingen består af permanente skulpturer, der er skabt af lokale kunstnere fra Lolland Kommune, og parken giver derfor både lokale og turister en mulighed for at få en præsentation af billedkunstnere på Lolland.
I parken etableres endvidere et galleriareal, der administreres af de lollandske kunstnere selv. Også siddepladserne er skabt af billedkunstnere, som en videreførelse af udkigsposterne på havnen og i Strandparken, se Vision 1, forslag 1.2.

Spejling i vandførende grøfter i parken vil understrege parkens arkitektur og de mange skulpturer. Grøfterne vil desuden skabe en kobling mellem byens parkrum og det omgivende landskabs skove og markers dyrkningshistorie.

2.4 Ny lokalplan for boligerne på den sydlige side af Lindstrømsvej
I forbindelse med etableringen af boligområdet i ”Forslag til lokalplan nr. 88, september 2006 (Maribo kommune)” og den nye parkudarbejdes et tillæg til lokalplan nr. 18 for Bandholm by (Maribo Kommune), så det bliver tilladt at bygge en yderligere etage på de etplanshuse på den sydlige side af Lindstrømsvej, hvis havudsigt bliver berørt af den nye park. Lokalplanen tilgodeser boligerne på den nordlige side af Birketvej ved ikke at tillade boligejerne på Lindstrømsvej at sætte vinduer og døre/balkoner i den sydlige side af den øverste etage.

Vision 3: Svanevig og Bandholm Skole

Udgangspunktet
Vigen Svanevig skærer sig ind i kystlinien mellem Bandholm og Reersnæs og danner derved et naturligt skel mellem de to landsbyer.
Området er et af de få mere kuperede arealer, der findes på kysten på Midtlolland, og den inderste del af Svanevigen omkranses da også af bakker på begge sider. Landevejen mod det nordvestlige Lolland, Birketvej, løber gennem området og adskiller vigen og de tilstødende siv– og græsbevoksede arealer mod nord fra markerne mod syd, hvor der findes en række levende hegn.

Svanevig lever op til sit navn, idet der året igennem ses et stort antal svaner. Vigen er omfattet af bestemmelserne for den ramsar-, habitat– og fuglebeskyttelsesudpegning, der er gældende for Smålandshavet.

I Svanevigen ligger ikke mindre end 7 markante oldtidshøje. De seks ligger frit i arealet nord for Birketvej, den syvende ligger mellem Bandholm Kirke og et levende hegn.
I den østlige ende af området, der omslutter Svanevig, ligger Bandholm Kirke og Svanehøj, landsbyens plejehjem. Den vestlige del af området afgrænses af den nu nedlagte Bandholm Skole og Lerbjerggård. Alle fire bygninger er placeret højt i landskabet og udgør sammen med vigen, oldtidshøjene og landskabets marker og levende hegn en smuk helhed.

Højt i den nordvestlige ende af området ligger den tidligere birkedommerbolig. Boligen, der er privatejet, er normalt ikke synlig i landskabet på grund af den omgivende bevoksning.

Der er i området en hastighedsbegrænsning på 60 km. På en kort vejstrækning ved Bandholm Skole er den tilladte hastighed 50 km. Denne strækning er afgrænset af to vejbump, som ikke generelt medvirker til nedsættelsen af hastigheden, - mange kører med mere end 50 km/t over bumpene. Endvidere giver de mange tunge køretøjer, lastbiler og landbrugsredskaber, støjgener når de passerer bumpene.
Der er cykelsti på begge sider af Birketvej fra Bandholm Kirke til Reersnæs.

Visionen
Efter trampestien mellem Strandparken og Bandholm Skole er åbnet er der mange, der nyder turen langs Svanevig. Og muligheden for at fordybe sig i området bliver styrket gennem den folder, der er udarbejdet om områdets natur og kulturhistorie.
En tur på trampestien er også et yndet pauseindslag for de kursister, der benytter Bandholm Skoles kursuslokaler til dagskurser.

Bandholm Skole er, efter den er blevet en selvejende institution, blevet mødestedet for en lang række brugere fra hele Lolland. Kombinationen af gode møde- og værkstedfaciliteter, øvelokaler, hal, boldbane, de store grønne arealer og ikke mindst den smukke beliggenhed og bygningernes æstetik giver helt unikke rammer for både foreninger, billedkunstnere, musikere og andre aktive privatpersoner.

De nye chikaner, der har afløst de to gamle vejbump ved indkørslen til skolen, har betydet en sænkning af trafikkens hastighed. Samtidigt danner chikanerne og deres beplantning en fin portal til skolens indkørsel.

Den ny institution, Center for Børnekultur, der har til huse på skolen, er blandt landets mest fremtrædende inden for børnekultur. Centrets mange udviklingsprojekter skaber synergi i hele kommunen, og dets mange tilbud udnyttes 100 % af skoler, daginstitutioner og børnefamilier.

Også naturbasen ved skolen benyttes flittigt af både skoler, daginstitutioner, turister og fastboende. Formidlingstavlerne nærlæses, stenalderbopladsen bruges til undervisning og leg, og de mange insekter, der lever i områdets insektpark, glæder og undrer. I fugletårnet finder man de fleste dage fugleinteresserede, der studerer det rige fugleliv i Smålandshavet.
Den primitive lejrplads på basen er blevet et fast overnatningspunkt på stisystemet langs Lollands nordkyst og for havkajaksejlerne.

Områdets store årlige event, Svanevigkoncerterne, på engen mellem skolen og kirken er blevet en synlig markør for kulturlivet i Lolland Kommune og tiltrækker publikum fra hele regionen på grund af koncerternes kvalitet og områdets naturskønhed.

Vision 3 - Forslag

Forslag

3.1 Svanevigstien
(Dette forslag videreføres i Vision 4, Vision 5 og Vision 6.)

Der etableres en trampesti ved Svanevigen, der forbinder Strandparkens vestlige ende med den nordlige boldbane ved Bandholm Skole.

Stien etableres som et ”Spor i Landskabet” med informationstavler, rutemarkeringspæle og en tur-folder.

Folderen og informationstavlerne formidler de syv oldtidshøje, Bandholm Kirke, plejehjemmet Svanehøj, Lerbjerggård og birkedommerboligen samt Bandholm Skole. Endvidere indgår en beskrivelse af områdets flora og fauna og Smålandshavets udpegning som ramsar-, habitat og fuglebeskyttelsesområde i folderen.

Svanevigstien bør indgå i et større stisystem i Lolland Kommune, der gør det muligt at færdes ad alternative ruter til fods, på cykel og/eller til hest, alt efter hensyntagen til områdets natur og drift.

3.2 Bandholm Skole som kulturcenter
Lukningen af Bandholm Skole efterlader et tomt bygningskompleks af høj bevaringsværdig værdi, idet skolebygningen er et meget fint udtryk for kvalitetspræget skolebyggeri omkring 1900, - et byggeri, som inden for bygningskultur-interesserede kredse er kendt uden for lokalområdet som prisværdigt.

Skolens bygninger præsenterer endvidere de sidste 100 års skolehistorie: Bølgen af skolebyggeri i sognene omkring 1900 (østfløjen, 1912), behovet for egentlige faglokaler til undervisning i sløjd og husgerning (sydfløjen 1938-40), sognerådenes aktiviteter i forbindelse med skoleudvidelser og centraliseringer i perioden omkring sidste kommunalreform (tilbygningerne fra ca. 1968), det folkelige engagement i skolernes fritidsfaciliteter (hallen, der helt bogstaveligt er bygget af Bandholms beboere i 1980’erne), 1990’ernes indførelse af SFO’er og endelig denne periodes skolelukninger.

Endelig bør det nævnes, at Boldklubben Bandholm/Østoftes klubhus, der ligger på skolens boldbaner, oprindeligt husede en roebørnehave etableret med henblik på at give småbørn et ordentligt pasningstilbud, mens mødrene arbejdede som sæsonarbejdere i roemarkerne. Bygningen repræsenterer dermed et af de tidligste stadier i landdistrikternes daginstitutioners historie.

At skolen har en beliggenhed højt i landskabet med udsigt til Smålandshavet og oldtidshøje øger yderligere den bevaringsværdige værdi.

Lukningen af Bandholm Skole efterlader også et kulturelt tomrum, idet en skoles betydning for lokalsamfund er veldokumenteret og velkendt.

Etableringen af et kulturcenter i Bandholm Skoles bygningskompleks vil give mulighed for bevaring af det fine bygningsanlæg og samtidig skabe et kulturelt liv, som vil række langt ud over lokalsamfundet.

Etableringen af kulturcentret vil kunne give 30 – 50 foreninger og kulturaktører rådighed over eget lokale med mulighed for opbevaring af materialer, indretning af egnede miljøer til aktiviteterne etc.

I dagens kulturpolitik er begrebet ”tværfaglighed” væsentligt. Tanken om ”den tværfaglige kultur” vil have store muligheder for at blive styrket gennem etableringen af kulturcentret, idet mange forskellige foreninger og kulturaktører vil have deres gang og virke i bygningskomplekset. Dagligt vil man mødes på tværs af interesser, hvilket vil skabe et uofficielt rum for nytænkning og samarbejde på tværs af interessesfærer, ligesom mere strukturerede og officielle tværfaglige samarbejdsfora vil have nemmere ved at blive etablerede og fungere.

Børnekulturpolitik er endnu et begreb, der har stor opmærksomhed i dagens Danmark. Ideen bag kulturcentret rummer også mulighed for at profilere Lolland Kommune som en kommune, der aktivt arbejder med børnekultur.

Bandholm Skoles beliggenhed med udsigten til oldtidshøje og Smålandshavet vil kunne understreges med anlæggelse af en naturbase til brug for naturoplevelser og historisk formidling af Lollands forhistorie i forbindelse med kulturcentret.

Et sådant anlæg vil medvirke til at inddrage områdets natur og historie i de kulturelle aktiviteter på stedet og vil kunne være et nyt tilbud til både kommunens beboere og turister, idet der ikke på Lolland-Falster findes fysiske faciliteter til formidling af oldtiden ude i naturen og heller ikke udbyggede faciliteter til formidling af Smålandshavets natur i større grad.

Kulturcentrets funktioner
Kulturcentret kunne tænkes at rumme følgende faciliteter:
- foreningslokaler, møde- og foredragsfaciliteter
- faciliteter for kulturevents
- billedskole
- børnekulturinstitution/-aktør for daginstitutioner, skoler og SFO’er
- et eller flere ”frie” ungdomslokaler
- øvelokale for unges og voksnes musikudøvelse
- udstillingsfaciliteter for skiftende udstillinger
- fællesfaciliteter (tekøkken, sløjdlokale, hjemkundskabslokale, hånd
arbejdslokale, Beboerhuset, hallen, udendørs huggegård, grønne
arealer etc.) og et cafeteria.
- faciliteter for skatere, rulleskøjteløb, mountainbikes og et fitness
center.
- naturbase til formidling af Smålandshavets natur og Lollands forhistorie med
primitiv overnatning
- allerede eksisterende kulturaktiviteter på Bandholm Skole
- udlejning af lokaler til private erhvervsdrivende og Lolland Kom-
mune

Foreningslokaler, møde- og foredragsfaciliteter
Bandholm Skole rummer i hovedbygningen ca. 10 lokaler, der vil være velegnede til foreningsbrug. Hvert lokale kan deles af 3 - 5 foreninger, der samarbejder om lokalets indretning, timefordeling og evt. rengøring.
Derudover kan beboerhuset og hallen inddrages til større møde- og foredragsaktiviteter i samarbejde med Fonden for Svanevigcentret og de lokale idrætsforeninger.

Kulturevents
Hallen og de store udendørsområder giver mulighed for kulturevents af forskellig art og størrelse, fra mindre arrangementer til større forestillinger og koncerter.
Er det muligt at inddrage engen mellem skolen og kirken til nogle af disse arrangementer, vil der på grund af naturen kunne skabes unikke oplevelser.

Billedskole
Etablering af billedskoler har stor kulturministeriel bevågning. Der findes en privat billedskole i Lolland Kommunes område (Nakskov). Det vil derfor være oplagt at tænke en billedskole ind i kulturcentret. Kulturcenterets direkte adgang til naturen er jo helt klart en fordel i denne forbindelse.
Billedskolen tænkes at skulle være et tilbud for alle aldersgrupper og kunne udbygges med tilbud til individuelle billedkunstnere om fælles atelier-faciliteter.

(Kommunal) børnekulturinstitution/-aktør for daginstitutioner, skoler og SFO’er og et eller flere ”frie” ungdomslokaler
Med ”Kulturmejeriet” i Nykøbing F. som inspiration vil der i kulturcentret kunne etableres en (kommunal) børnekulturinstitution/aktør, - evt. i samarbejde med CVU Syd - der i dagtimerne kunne benyttes af kommunens daginstitutioner, SFO’er og skoler til børnekulturelle aktiviteter inden for teaterforestillinger, drama-aktiviteter, billedkunstaktiviteter, musiktilbud, idrætsaktiviteter, kulturhistorie, naturformidling etc. De gode udendørsfaciliteter vil også her være et stort plus.
En udbygning af denne del af kulturcentret kunne være at give faciliteter til de unge i form af et eller flere ”frie ungdomslokaler”. Denne konstruktion vil have den fordel i forhold til tidligere erfaringer med Ungdomshuset i Maribo, at personalet i børnekulturinstitutionen vil kunne fungere som støttepersoner i forhold til de unges brug af stedet, og at der vil være mulighed for flere aktiviteter for de ”frie unge” i form af de muligheder, stedets fællesfaciliteter giver. Endelig kunne det tænkes, at samværet med de mange forskellige foreninger, der har til huse i Lolland Kommunes Kulturcenter vil kunne motivere flere unge til at deltage aktivt i foreningslivet. Foreningslivets brede variation bliver på denne måde synlig for de unge.

Øvelokaler for unges og voksnes musikudøvelse
Der etableres et eller flere øvelokaler for unge og voksne til brug for musikudøvelse uden for musikskolens regi. Her tænkes især på de subkulturelle ungdomsbands.

Udstillingsfaciliteter for skiftende udstillinger
Skolens gangarealer, beboerhuset og udendørsområderne giver rig mulighed for skiftende udstillinger af meget forskellig art, - billedkunst, foreningsudstillinger, folkeoplysende udstillinger, professionelle udstillinger.

Fællesfaciliteter (tekøkken, sløjdlokale, hjemkundskabslokale, håndarbejdslokale, Beboerhuset, hallen, udendørs huggegård, de grønne arealer etc.) og et cafeteria.
Inden for en del af fritidsundervisningen og –aktiviteterne vil der naturligt være behov for faglokaler (aftenskolernes madlavningshold, håndarbejdshold etc.), men også andre foreninger vil lejlighedsvis kunne have behov for adgang til faglokaler. Dette kunne være i forbindelse med udstillingsarbejde og andre praktiske aktiviteter. Ligeledes vil brugerne kunne inddrage beboerhuset, hallen og de store grønne arealer ved skolen i deres aktiviteter. Endelig vil etableringen af et cafeteria være et tilbud til både brugerne af skolen, de fastboende og turister.

Faciliteter til nye sportsgrene
Moderne, kvalitetsprægede og udfordrende faciliteter til sportsgrene som skateboard, rulleskøjter og mountainbike vil kunne tiltrække en del unge fra området og sandsynligvis også fra andre dele af Lolland.

Naturbase til formidling af Smålandshavets natur og Lollands forhistorie
På den del af idrætsarealerne, der ligger nærmest stranden, etableres et naturområde, der henligger som naturbase med henblik på natur- og historisk formidling af området.

Naturbasen tænkes at indeholde følgende tre elementer:
- en ”insektpark”, hvor områdets beplantning og naturmiljø er udformet med henblik på at tiltrække flest mulige arter af insekter. Denne form for naturformidling er forholdsvis ny og findes ikke på Lolland-Falster.
- formidling af Smålandshavets natur, informationstavler, fugletårn etc.
- en stenalderboplads, der formidles gennem informationstavler, der beskriver områdets forhistorie.

Naturbasen har offentlig adgang og er ikke bemandet. Grupper, skoler, daginstitutioner kan købe en naturvejleder til formidling eller aktiviteter, såfremt det ønskes, ligesom der i forbindelse med weekender og ferier kan arrangeres særlige aktiviteter på stedet som et tilbud for alle. I den forbindelse etableres opbevaringsfaciliteter i form af en skurvogn eller lignende til brug for materiel til denne del af formidlingen. I tilknytning til naturbasen etableres en primitiv overnatningsplads til brug for blandt andet havkajak-turister.

Allerede eksisterende kulturaktiviteter på Bandholm Skole
Det er ikke tanken, at dette forslag skal bremse det foreningsliv, der allerede findes på Bandholm Skole. I forslaget om kulturcenter er indbygget plads til de foreninger, der allerede benytter skolen, og det er tanken, at forslaget skal styrke og udbygge den lokale brug af og det lokale engagement omkring bygningskomplekset.

3.3 Renovering af den sydligste boldbane på Bandholm Skole
På Bandholm Skole findes to boldbaner, der er beliggende i forlængelse af hinanden mellem bygningskomplekset og kysten. Den nordlige bane grænser lige op til kystlinien.

I dag er det kun den nordlige bane, der kan benyttes som kampbane. Den sydligste benyttes på grund af dens stand kun til træning.

En renovering af den sydligste bane nærmest skolen efter DBU’s regler for kampbaner vil kunne frigøre den nordlige bane til andre aktiviteter som f. eks. de i forslag 3.2 nævnte naturbase, koncerter og events.

3.4 Nye hastighedsdæmpende foranstaltninger
(Dette forslag er også gældende for Vision 4 , Vision 5 og Vision 7)
Det bemærkes, at der findes fotodokumentation for vejtræer på Birketvej i første halvdel af 1900-tallet, både i Bandholm by og på strækningen Bandholm Kirke - Bandholm Skole. )

De nuværende vejbump på Birketvej - fra indkørslen til Bandholm i øst (Skibevej/Birketvej) til Reersnæs - udskiftes med chikaner, der tvinger trafikken ned i hastighed.

I følgende områder, hvor der nu ikke er fysiske hastighedsforanstaltninger, etableres ligeledes chikaner, der kan nedsætte hastigheden:
Havnegade. Her vil chikaner også kunne bruges til at afgrænse parkeringsbåse til brug for de boligejere
i Havnegade, der ikke har fysisk mulighed for at etablere egen garage/carport. Det samme vil være
gældende for den del af Birketvej, der ligger i Bandholm by.
Reersnæs
Koholt, der er skolevej for elever (0. - 9. klasse).

Chikanerne beplantes i videst muligt omfang under hensyntagen til trafiksikkerheden, dels med henblik på at markere chikanerne, dels af æstetiske hensyn.

Vision 4: Reersnæs og Blans

Udgangspunktet

Reersnæs
Hovedparten af bebyggelsen i Reersnæs er koncentreret langs Birketvej, og landsbyen får derved et meget markant præg af gennemfartsby for trafikken mellem Maribo og Nordvestlolland.
Den blandede bebyggelse viser byggeskik fra perioden 1800-tallet - 2000.

Midt i landsbyen ligger det bevarede gadekær, der blandt andet benyttes af beboerne til Skt. Hans og i julemåneden.

To virksomheder er synlige i gadebilledet: Hengscentret på Birketvej og Bandholm.dk-Kvalitet i stål på Reersnæs Kirkevej.

Landbruget i området er meget tydeligt med marker, der afgrænser landsbyen på alle sider, en række tilbageværende gårde i landsbyen og de udskiftede gårde nordøst for selve landsbyen.

To skove, Skifterne og Rørmarken, indrammer området mod nordøst og sydøst. I Skifterne har FDF en spejderhytte nær kysten.

Der er en hastighedsbegrænsning gennem landsbyen på 50 km. Dette markeres med byskilte. Der er cykelsti på begge sider af vejen fra Bandholm Skole til gadekæret.

Der henvises i øvrigt til nedenstående registrant over bygninger i Reersnæs:
”Værn af smukke danske huse af bygningskulturel værdi”, bd. 7 , Bandholm og omegnen, 1972.

Blans
Den oprindelige vejfortestruktur er bevaret i Blans by, hvor husene ligger langs den tidligere landevej. Bebyggelsen ligger tæt ud til den snoede vej, hvilket medvirker til at forstærke landsbypræget.
Husene er primært fra før 1950.

Der er flere gårde bevarede i landsbyen, og landbrugsdriften er med til at tegne billedet af byen med de omkringliggende marker.

Det bevarede gadekær ligger med et foranliggende et grønt område i den østlige ende af byen.

Nord for landsbyen ved Blans Hoved ligger Blans Havn. Vejen fra landsbyen til havnen går meget tæt på kystlinien ud til Blans Vig og udgør derved en smuk forbindelse mellem landsby og havn. Der er flere boliger beliggende langs vejen.

Blans havn er blandt de mindste havne i Smålandshavet. Den har ca. 80 bådepladser, der benyttes af både lystsejlere og (fritids-)fiskere.

Langs den vestlige side af havnen er der en lang række fiskerhytter, der giver havnen et meget karakteristisk præg af fiskerleje.

Vest for Blans Havn ligger det inddæmmede område Keldervigen.

Nordøst for Blans ligger skoven Skifterne og nordvest for byen det mindre skovareal Jyden. Området afgrænses mod syd af den nuværende landevej mellem Maribo og Nordvestlolland.

Visionen
Den nyanlagte trampesti fra Bandholm Skole mod vest langs kystlinien har givet fastboende og turister mulighed for at opleve Reersnæs fra en ny synsvinkel samtidigt med udsigten ud over Smålandshavet.

Ved Reersnæs vælger mange at dreje ad stien mod syd, der fører til byens nyetablerede parkområde midt i byen, hvor tidligere Reeersnæs Brugs lå. Her er der borde og bænke og et mindre grillsted, som både de lokale og turister gør flittigt brug af, ofte med et smut til landsbyens oprensede gadekær

Efter pausen i parken fortsætter mange turister deres vandring videre mod vest ad trampestien, der går fra Reeersnæs til Reersnæs Strand og videre gennem Skifterne til Blans. Stierne fra Strandparken i Bandholm til Blans Havn er efter lanceringen af det sammenhængende stisystem langs hele Nordlollands kyster, blevet en væsentlig del af turisttilbudene i området.

Andre vælger at tage bussen tilbage til Bandholm - og glæder sig i regnvejr, som også de fastboende gør - over det nye læskur ved stoppestedet på hjørnet af Grydehøjvej og Birketvej.

Vision 4 - Forslag

Forslag

4.1 Skifterstien
(Dette forslag er sammenhængende med forslag om stisystemerne i Vision 3, Vision 5 og Vision 6.)

Der etableres efter samme principper som beskrevet i Vision 3, forslag 3.1, et trampesti-forløb fra Bandholm Skole via Reersnæs og Skifterne til Blans Havn.

Stiforløbet veksler mellem at gå langs kystlinien, gennem landbrugsarealer og skov og giver dermed en afvekslende naturoplevelse.

Stranden ved Skifterne er velegnet til badning og tilføjer dermed endnu et element til naturoplevelsen på ruten.

Undervejs formidles landskabets natur og kulturhistorie på informationstavler, ligesom der udarbejdes en tur-folder for denne del af stisystemet. Det vil her være relevant at formidle de kulturspor, udskiftningen af gårdene i Reersnæs har sat.

4.2 Grønt fællesareal på Reersnæs Brugs grund
Bygningen, der tidligere rummede Reersnæs Brugs, er stærkt forfalden og misligholdt.

Bygningen foreslås kondemneret og nedrevet.

Området udlægges som grønt fællesareal med beplantning, siddepladser og et grillsted. Der etableres et område til parkering, således arealet kan benyttes som rasteplads.

En lokal overlevering siger, at landsbyens tingsted tidligere var placeret her. Dette er dog ikke undersøgt nærmere. Hvis overleveringen kan bekræftes, vil tingstedets elementer med bytræ og en krans af kampesten kunne indgå i områdets arkitektur.

4.3 Oprensning af Reersnæs gadekær
Gadekæret i Reersnæs er stærkt tilgroet af siv og bør oprenses for at bevare det oprindelige udtryk.

4.4 Etablering af læskur ved Reersnæs Strandvej

Der etableres et læskur ved krydset Reersnæs Strandvej/ Birketvej/Grydehøjvej til brug for ventende buspassagerer.

Vision 5: Koholt - Udgangspunktet og visionen

Udgangspunktet
Bebyggelsen Koholt er beliggende umiddelbart efter Bandholm Kirke langs Koholtvejen til Nørreballe.

Den nordligste del af bebyggelsen består af en række huse, hvoraf de fleste er fra midten af 1900-tallet, blandt andet to fine repræsentanter for statslånshuse. Derefter følger parcelhusudstykningen Plantagevej fra 1970’erne, hvorefter den byagtige bebyggelse skifter til mere åbent landskab med bindingsværkshuse og en række husmandssteder, heraf en lille klynge statshusmandsteder ved Vårskovvej op til Merretskov.

Mod sydvest finder man den lille skov, Uglevænget. Vejen gennem Uglevænget forbinder Koholt med Reersnæs.

Landskabet mod nordvest er præget af marker med flere levende hegn. Fra Koholtvej er der adgang til Merretskov via Vårskovvej og via en markvej midt i den østlige husrække.

I området finder man tømrer- og snedkervirksomheden Gaulgården og Bandholm Frugtplantage.

Koholtvejen er i dag skolevej for børnene i Bandholm. Vejen, der er ca. 6 m. bred, har en del tung trafik af landbrugsredskaber og lastbiler. Der er en hastighedsbegrænsning på 50 km fra Bandholm Kirke til Vårskovvej markeret ved byporte i den sydlige ende af bebyggelsen, derefter er hastighedsbegrænsningen 80 km.

Visionen
Den nyanlagte trampesti, der fører fra Bandholm Skole til Koholt og videre til Merretskov, har som resten af det nye stisystem medført, at langt flere fastboende og turister nu bevæger sig ud landskabet. Stien giver mulighed for at opleve de levende hegn og deres flora og fauna helt tæt på, og på turen over markerne kan man følge landbruget i området året rundt.

Ved Koholtvejen kan man fortsætte ad den nyanlagte cykelsti mod Nørreballe, der blandt andet er med til at sikre skolevejen for børnene i Bandholm-Reersnæs. Cykelstien har medført, at langt flere børn nu cykler i skole, hvilket dels giver dem motion, dels giver dem en daglig naturoplevelse af stor betydning, der er med til at præge deres holdning til naturen.

En siderute på den nyanlagte cykelrute i Merretskov forbinder den med Koholt, og mange cyklister benytter denne vej til og fra Maribo.

Vision 5 - Forslag

Forslag

5.1 Koholtstien
(Dette forslag videreføres i Vision 3, Vision 4 og Vision 6.)

Der etableres efter samme principper som beskrevet i Vision 3, forslag 3.1, et trampesti-forløb fra Bandholm Skole over markerne ved Lerbjergård til Koholt. Stien følger i videst muligt omfang de levende hegn og fører i Koholt ind i Merretskov.

Undervejs formidles landskabets natur og kulturhistorie på informationstavler, ligesom der udarbejdes en tur-folder for denne del af stisystemet.

Denne del af det samlede stisystem vil være velegnet til formidling af landbrugets afgrøder og dyrkningsmetoder samt statshusmandsbrugenes historie.


5.2 Nye hastighedsdæmpende foranstaltninger
(Dette forslag er også gældende for Vision 3, Vision 4 og Vision 7.)

Det søges sikret, at hastighedsbegrænsningen på 50 km i den nordlige ende af Koholtvej bliver overholdt ved etablering af hensigtsmæssige foranstaltninger, dog ikke vejbump. Se endvidere Vision 3, forslag 3.4.

5.3 Cykelsti mellem Bandholm og Nørreballe
Der etableres en cykelsti mellem Koholt og Nørreballe til sikring af skolebørnene og andre cyklister.

Ud over trafiksikkerhedsmæssige hensyn tilgodeser dette forslag også samfundets ønske, om at børn bevæger sig mere i dagligdagen.

Vision 6: Merretskov - Udgangspunktet og visionen

Udgangspunktet
Merretskov strækker sig fra den østlige indkørsel til Bandholm by ca. 4 km mod syd. Langs skovbrynet mod øst løber Skibevejen til Maribo, der de nordligste 2,5 km har Knuthenborg Parks imponerende kampestens-mur på sin østlige side. Merretskov og parkens store træer danner dermed en smuk introduktion til Bandholm.
Mod vest afgrænses skoven af Koholt og mod syd af landbrugsarealer.

Skoven, der ejes af Knuthenborg Gods er primært løvskov. Skovbruget drives efter naturnære principper. Plukhugst og selvforyngelse er principper, der benyttes i videst mulig omfang.

I skoven findes en skovfogedbolig og i skovbrynet langs Skibevej endnu fire huse ejet af Knuthenborg, de tre smukt beliggende ved Nældevads Å. Her fandt man endvidere før 1688 en af Lolland-Falsters få vandmøller.

Museumsbanens banelinie løber gennem skoven, og der er etableret et trinbræt i skoven 1,5 km fra Bandholm. Hvor sporene løber ud af skoven mod syd ved skovbrynet langs Skolevejen findes også et trinbræt placeret ved et af de oprindelige ledvogterhuse. Endnu et ledvogterhus er bevaret, beliggende hvor sporene krydser Skibevejen. Begge huse er uden væsentlige forandringer.

Hvor banelinien krydser Nældevads Å ligger Nyrods Kilder. Kilderne omkranses af en kampestensmur. Området er renoveret for få år side og fremstår i dag som en stemningsfuld rasteplads i skoven.

Skoven rummede tidligere bygninger af den nedlagte adelsgård, Vårskovgård. Disse er nu nedrevet.

Skoven har en stor rigdom på oldtidshøje, der især i den midterste del af skoven ligger ganske tæt.

I skovens sydligste del er der ved Skibevejen etableret to store rastepladser på hver sin side af vejen. De er begge forsynede med borde, bænke og affaldscontainer, og på den ene findes et toilet. Rastepladserne benyttes flittigt af turister og fastboende som udgangspunkt for en vandring i skoven.
Beboerne I Bandholm lægger også ofte turen langs jernbanesporene fra Bandholm Station ind i skoven.

Visionen
Som den østligste del af det nye stisystem i området bliver Merretskov brugt i stor stil af beboere og turister til gåture. Naturoplevelsen understøttes af de opsatte informationstavler i skoven og tur-folderen, der beskriver de mange seværdigheder i skoven.

Andre færdes gennem skoven på den nyetablerede cykelsti/-rute fra Bandholm/Koholt til Maribo. At man ikke længere skal køre ad den stærkt trafikerede Skibevej har betydet, at mange flere gør brug af cyklen til arbejde og ærinder i Maribo.

Hundeskoven, der ligger i skovområdet i den nordlige ende af Merretskov op til byen, bliver brugt af både de lokale hunde og turist-hunde. Samarbejdet mellem Beboerforeningen og Knuthenborg omkring vedligeholdelsen af hundeskoven giver mulighed for et socialt samvær ikke blot for hundene, men også deres ejere.
Knuthenborgs nyanlagte naturskole i skoven giver ikke mindst børn og unge mulighed for at opleve natur og skov helt tæt på, og det er ikke kun de lokale børn, der benytter naturskolen. Skoler og institutioner kommer fra hele Lolland for at bruge skoven i deres undervisning og aktiviteter. Også naturskolens ”vilde” motionsbane bliver dagligt brugt af børn og voksne. De mange offentlige arrangementer er med til at fastholde de overnattende turister i Bandholm, og de fastboende i Bandholm-Reersnæs-Blans nyder at gøre brug af den nye aktivitet i området.

Vision 6 - Forslag

Forslag

6.1 Skovstierne
(Dette forslag videreføres i Vision 3, Vision 4 og Vision 5.)

Udvalgte veje i Merretskov indgår i stisystemet i Bandholm-Reersnæs-Blans. Som ved de andre stiforløb benyttes konceptet for ”Spor i Landskabet”, som beskrevet i Vision 3, forslag 3.1.

Der etableres fem indgange til skovstierne i Merretskov:
ved rastepladsen på Skibevejen
ved Røde Mølle Bro
ved første skovvej fra Bandholm
ved markvejen midt i Koholt
ved Vårskovvej

Stiforløbet tilrettelægges, så man passerer varierede beplantninger og naturtyper og de mange kulturspor i skoven.

I tur-folderen for denne del af stisystemet og på de opstillede informationstavler i skoven formidles skovens drift og de forskellige typer beplantninger fra frø til salg, den øvrige flora og fauna, de mange oldtidshøje og de nyere kulturspor, skoven rummer.

6.2 Cykelsti/-rute til Maribo
Den stærkt trafikerede Skibevej er hovedfærdselsåren mellem Maribo og Nordlolland. Der er dagligt meget tung trafik på vejen, hvilket gør den til en farlig rute for cyklister. På Skibevejen, der er ca. 8 m bred, er hastighedsbegrænsningen 80 km, bortset fra to områder i den sydlige ende af vejen, hvor den højest tilladte hastighed er 70 km. Disse hastighedsgrænser overtrædes meget ofte.

Anlæggelsen af en cykelsti/-rute ad skovveje og/eller langs banelegemet i Merretskov fra Bandholm og Koholt vil give cyklister fra Reersnæs, Koholt og Bandholm mulighed for at færdes sikkert uden at skulle benytte Skibevejen. Ved udkørslen fra Merretskov vil cyklisterne kunne benytte de mindre trafikerede Skolevejen og Knuthenbogvej gennem Maglemer til Maribo.

En videreførelse af cykelstien direkte fra Skolevejen til Maribo over markerne mellem Merretskov og Maribo vil give ruten en turistmæssig dimension og forkorte turen væsentligt.


6.3 Hundeskov
Der er et stort antal hundeejere i Bandholm. Også mange sejlere og campister medbringer deres hunde.

Til hundeluftning benyttes ofte området omkring havnen og Strandparken og den nordlige del af Merretskov. Der er ingen områder i Bandholm, hvor hunde - trygt for både hund og mennesker - kan løbe frit.

Hundeskoven foreslås anlagt i det bynære område af Merretskov nord for Røde Mølle Bro, som et mindre indhegnet område.
Vedligeholdelsen af området tænkes som et samarbejde mellem Knuthenborg Gods og et af Beboerforeningen nedsat arbejdsteam, bestående af de hundeejere, der benytter hundeskoven.

6.4 Naturskole
I Lolland Kommune findes der for tiden en naturskole beliggende ved Naturpark Maribosøerne. Der er en fuldtidsansat naturvejleder tilknyttet naturskolen. Derudover er der en fuldtidsansat naturvejleder tilknyttet Nakskov Fjord.

Naturskolen i Merretskov tænkes som et supplement til de to nævnte områder, idet naturskolen i Merretskov primært tænkes at beskæftige sig med skovenes kulturhistorie fra oldtid til dagens moderne skovdrift. Naturskolens beliggenhed specificeres ikke i dette forslag.

Da området er ejet af Knuthenborg, vil det være det naturligt, at naturskolen indgår i Knuthenborg Park og Safari’s formidlingstilbud og betjenes af parkens formidlingspersonale. Naturskolens arbejdsområde, skovenes kulturhistorie, vil endvidere føje endnu en dimension til formidlingen af Knuthenborgs virksomhed.
Naturskolen, der indrettes efter principperne for en primitiv lejrplads, tænkes at have følgende faciliteter:
faciliteter til aktiviteter relaterede til skovenes kulturhistorie
borde og bænke
bålplads
læskur
plancher, der formidler hovedtrækkene i skovenes kulturhistorie
en tematisk motionsbane, hvor de enkelte aktiviteter tager udgangspunkt i skovhistorien
opbevaringsfacilitet til materialer

Naturskolens aktiviteter tænkes som et tilbud til skoler og daginstitutioner, men også til turister og lokale beboere.

Vision 7: Bandholm by - Udgangspunktet og visionen

Vision 7 – Bandholm by

Udgangspunktet
Indkørslen til Bandholm by fra Skibevejen fremstår som et stort grønt område omgivet af to alléer, der fører til den store smedejernsport ind til Knuthenborg Park. Det store åbne område danner en fin kontrast til Skibevejens skovrum.

Fra indkørslen fører Havnegade mod nord til Bandholm Havn og Birketvej mod vest til Nordlolland.

Havnegade er adgangsvejen til Bandholm Havn og samtidigt også den gade, de 300.000 gæster, der årligt besøger Knuthenborg Park og Safari, benytter til udkørsel fra parken.
Husene langs gaden skifter mellem de ældste fra 1800-tallet, villaer fra midten af 1900-tallet og et par bygninger opført omkring 1970.
I gaden findes også de almennyttige boliger Parkvænget og nogle andelsboliger, begge boligområder opført i slutningen af 1900-tallet som rækkehuse.
Den gule ”Knuthenborgfarve” er markant for gadeforløbet, og giver indtryk af et lille Skagen.

Midt i gaden rejser det fredede kornmagasin, Hvedemagasinet, sig i 4 etagers højde. Ved Hvedemagasinet er der etableret en offentlig parkeringsplads. Den selvejende institution Hvedemagasinet er foreningsbaseret med henblik på bevaring af det sidste af de oprindeligt 8 kornmagasiner i byen. Midlerne til bevaringsarbejdet skaffes gennem udstillinger af
billedkunst og kunsthåndværk, musikarrangementer og foredrag. Hvedemagasinet er dermed en af Bandholms turistattraktioner.

Der findes i gaden to forretninger, DK-tanken ved indkørslen til Bandholm og Salon Storgaard, der har til huse i det lille butikscenter, der opførtes af Knuthenborg Gods i 1969. Her lå også byens købmandsbutik, der lukkede i 2007.

Fra Havnegade går fem sidegader. På gadens vestlige side finder man fra syd Åsmarkegade, Stationsvej og Bjørnestræde og på den østlige side forlængelsen af Åsmarkestræde, også kaldet ”Strædet” og Thougsigsvej. Den lille nord-sydgående gade, Panumsgade, forbinder Stationsvej med Bjørnestræde.
Hvor Åsmarkegade og Strædet begge er bebygget med mindre, tætliggende huse, har de øvrige gader større parceller og huse.

I den vestlige ende af Stationsvej ligger den fredede stationsbygning for Bandholm-Maribo banen. Stationsbygningen benyttes i dag af Museumsbanen Maribo-Bandholm, og stationsbygningen blev i 1998-99 totalt istandsat, så området i dag fremstår som et tidsbillede fra 1920.
Umiddelbart sydøst for stationen ligger det tidligere Bandholm Elværk, der er privatejet og anvendes af en VVS-virksomhed.

Den oprindelige landsby lå langs Birketvej, der angiver landsbyens sydlige grænse. Her finder man i dag en bebyggelse på begge sider af vejen, der primært består af 1900-talshuse og nogle få ældre, hvoraf et af disse, Birketvej 64 - 66, er fredet. Ved landsbyens vestlige grænse ligger Bandholm Kirke og plejehjemmet Svanehøj som to markante afslutninger på bebyggelsen.
På Birketvej finder man den tidligere Bandholm Maskinfabriks bygninger. Disse rummer i dag virksomhederne BM Steel Construktion og BM-Industriteknik.
Et meget karakteristisk træk for Bandholm bys ældre bebyggelser er de mange forhaver omgivet af stakitter af ældre typer, hvoraf flere er af smedejern og fra tiden før 1960. Flere steder finder man endvidere en særlig type, fremstillet af smedefirmaet, der stod bag Bandholm Maskinfabrik. Disse stakitter er fra 1960’erne.

I området nord for Birketvej er der fra slutningen af 1960’erne udstykket et større parcelhuskvarter, Lindstrømsvej og Lysmøllegade. Her findes også det almennyttige boligkvarter Bandholm Vænge fra 1980’erne, opført som rækkehuse.

I hele området er hastighedsbegrænsningen 50 km. Dette markeres ved byskilte, og der er ved indkørslen til Bandholm på Skibevej og på Birketvej etableret flere vejbump, der dog generelt ikke virker efter hensigten.
Et jævnligt tilbagevendende problem er unge trafikanters brug af Havnegade og havnearealet til dørtræks-kørsel.

Visionen
Den store renoveringsplan har medvirket til, at byen fremstår æstetisk smukt og vel vedligeholdt. Byens unikke hovedgade, Havnegade, med blandingen af de små gule huse og de senere villaer giver nu alle en smuk velkomst til byen.
Mange boligejere i hele Bandholm-Reersnæs-Blans gør brug af de vejledninger, der udarbejdet for renovering af deres boliger.

Med til at skabe det fine helhedsindtryk er den nye gadebelysning, der i sin udformning tilpasser sig landsbyens gaders arkitektoniske udtryk.

I Hvedemagasinet kan man sommeren igennem på 2. sal se den nyetablerede udstilling om Bandholm bys historie. Udstillingen motiverer de besøgende til at gå en byvandring i byens gader, guidet af den folder, der er udarbejdet i forbindelse med udstillingen.

Et af højdepunkterne på denne vandring er området omkring stationen, hvor stationsbygningen, det renoverede elværk og baneområdet, giver et fint indtryk af byens liv i 1900-tallet.

Beboerne nyder, at der nu igen er flere forretninger i Bandholm. Torvehallen med de mange lokale produkter fra Lolland er ikke kun en mulighed for de fastboende for at købe fødevarer af kvalitet, men er også med til at promovere produkterne overfor de mange turister.

De nye chikaner i Havnegade og langs Birketvej har betydet, at den tunge trafik nu tvinges til at overholde hastighedsbegrænsningen i området.

Efter der er etableret fjernvarme i byen, har en stor del af boligejerne valgt at gøre brug af denne mulighed.

Vision 7 - Forslag

Vision 7 - Forslag

7.1 Facaderåd og renovering
Der nedsættes et facaderåd for Lolland Kommune, der har til formål at rådgive kommunen og private om skiltning og andre væsentlige ændringer af bygninger i kommunen.

Der udarbejdes en overordnet plan for renovering af bygningerne i Bandholm by. Planen har karakter af en hensigtserklæring og gennemføres i samarbejde med boligejerne i den takt, der er private og offentlige midler til finansiering.

Til generel brug for alle boligejere i hele Bandholm-Reersnæs-Blans gennemføres en registrering af de forskellige stilarter, bygningerne i hele området repræsenterer. Efterfølgende udarbejdes generelle vejledninger for renovering og bevaring af de enkelte stilarter. Den enkelte boligejer kan derefter gøre brug af registreringen og vejledningerne i forbindelse med vedligeholdelse og om-/tilbygning. Registreringen og vejledningerne giver en generel gennemgang af hovedparten af de stilarter, der findes i landsbyerne i Lolland Kommune, og vil derfor også kunne anvendes af boligejere generelt i kommunen.

I forbindelse med ovenstående afholdes en række foredrag om bygningsbevaring i samarbejde med Bandholm-Reersnæs-Blans Beboerforening. Foredragene vil kunne følges op med egentlige kurser i relevante håndværksmæssige teknikker.

Det bemærkes, at den igangværende kulturmiljøudpegning vil kunne inddrage miljøer i Bandholm-Reersnæs-Blans, samt at der i 1972 er udarbejdet en registrering af bevaringsværdige huse i Bandholm Sogn af Knuthenborg og ”Værn af smukke danske huse af bygningskulturel værdi” med titlen ”Bandholm og omegn”.
Endvidere rummer Lokalplan nr. 18 Bandholm by fra april 1981 en række bevaringmæssige bestemmelser for Bandholm.

7.2 Hensigtsmæssig gadebelysning
Gadebelysningen i Havnegade står overfor at skulle ændres.

Det vil være naturligt at samarbejde med SEAS/NVS om den kommende gadebelysnings arkitektoniske udtryk, så dette tilpasses gadebilledet.

Endvidere ønskes en udvidelse af lygtetændingstiden.

7.3 Formidling af Bandholms historie
På Hvedemagasinets 2. sal etableres en kulturhistorisk udstilling, der viser Bandholm bys historie fra oldtid til i dag. Udstillingen etableres i samarbejde med Lolland-Falsters Stiftsmuseum og udarbejdes af museet.

Som supplement til udstillingen udarbejdes en folder med beskrivelse af de væsentligste områder i byen. Folderen udformes som et forslag til en byvandring, og kan dermed ses som et supplement til områdets stisystem.

Udstillingen, der vil være åben i sommerperioden, og folderen vil kunne bidrage til at formidle landsbyens særegne status i 1800 og 1900-tallet for både turister og fastboende.

Det bemærkes, at Hvedemagasinet og Lolland-Falsters Stiftsmuseum har fremsendt ansøgning til Landlegatet under Fødevareministeriet med henblik på finansiering af research og udarbejdelse af koncept for udstillingen i november 2006. Svar på denne ansøgning kan forventes i sommeren 2007.

7.4 Fortsættelse af renoveringen af området omkring Bandholm Station
Museumsbanens renovering af stationsbygningerne i 1998-99 har skabt et miljø, der i dag står som en af de små perler i byen.

Det foreslås, at renoveringen udvides til at omfatte hele pladsen omkring Bandholm Station, der blandt andet omfatter det nedlagte Bandholm Elværk og baneområdet op mod Birketvej samt sporene fra stationen til Bandholm Havn.

7.5 Nye forretninger og virksomheder
I forbindelse med Bandholm-Reersnæs-Blans Beboerforenings møde d. 5. februar 2007 fremkom en række forslag til nye virksomheder i Bandholm.

Da etableringen af sådanne er helt afhængig af, at der findes personer og/eller firmaer, der ønsker at nedsætte sig som erhvervsdrivende i området, vil forslagene i denne sammenhæng blot blive viderebragt i uprioriteret rækkefølge:

- Cafeteria på Bandholm Skole.
- Dagligvarebutik med stort udbud.
- Internetbutik, hvor det er muligt at bestille og afhente varer. Dette skal ses i
lyset af, at Bandholm Postbutik er nedlagt i 2007 og pakker derfor skal afhentes i
Maribo. Endvidere vil en internetbutik give især ældre borgere uden internetadgang
mulighed for at hente kommunale blanketter m.v. fra
internettet.
- Genbrugsbutik (Frelsens Hær, Røde Kors etc.).
- Turistsejlads og fisketure fra Bandholm Havn.
- Torvehal til salg og markedsføring af Lollands produkter og producenter (butik og
showroom).

7.6 Hastighedsdæmpende foranstaltninger
(Dette forslag er også gældende for Vision3, Vision 4 og Vison5.Der henvises til beskrivelsen i Vision 3, forslag 3.4.)

7.7 Fjernvarme i Bandholm og omegn
Det foreslås, at der skabes mulighed for boligejerne i Bandholm og omegn for at få etableret fjernvarme.

7.8 Bedre busforbindelser
Der ønskes bedre busforbindelser mellem Bandholm og Maribo, specielt i aftentimerne.

Nyheder - få en mail

Vil du have et tip, når der er nyt på bloggen, så send navn og mail-adresse til anne.elmer@sol.dk

Anne Elmer

1. møde i den åbne arbejdsgruppe - dagsorden

Det første møde i den åbne arbejdsgruppe afholdes
d. 3. marts 2007 kl. 10.00 i Beboerhuset

Alle er velkomne.

Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer
2. Tilføjelser til/ændring af dagsordenen
3. Fremlæggelse af den ajourførte ideliste
4. Struktur på de mange ideer - hvilke temaer / områder er der i listen
5. Prioritering af temaerne, hvilke områder vil vi gå
i gang med først? Arbejdsgrupper for de enkelte temaer
6. Strukturen for det kommende arbejde og møderække
7. Projektets navn, - forslag om ændring til "Nyt liv i landsbyen"
8. Hjemmeside? Navn?


Anne Elmer

Arbejdsgruppen er åben for alle

På beboermødet d. 5. februar 2007 kom der en lang række ideer på bordet. Det er vigtigt, at så mange som muligt af disse ideer bliver omsat til virkelighed. Det vil den åbne arbejdsgruppe nu arbejde videre med. Har du lyst til at være med, er du meget velkommen. Du binder dig ikke til mere, end du selv vil.
Arbejdsgruppens kontaktperson er Anne Elmer, tlf. 54 78 87 87 (aften) eller anne.elmer@sol.dk

Anne Elmer

Lokalplaner for Bandholm

Der foreligger en række lokalplaner for Bandholm-området, udarbejdet af Maribo Kommune:

Lokalplan 18 - 09.04.1981
Bandholm By

Lokalplan 33 - 14.07.1986
Lystbådehavn vest for Bandholm Havn

Lokalplan 56 - 07.10.1994
Bandholm maskinfabrik og arealer vest herfor

Lokalplan 65 - 15.01.1997
Udvidelse af Bandholm havn, østmolen

Disse kan alle findes på dette link:

http://www.lolland.dk/Politik_og_demokrati/Lokalplaner/Lokalplaner_Maribo.aspx - linket er desværre ikke aktivt p.t. - kopier linket til din adresselinie og søg på denne måde.

Lokalplan 88 (Maribo Kommune), der drejer sig om byggegrundene mellem campingpladsen og Lindstrømsvej er ikke tilgængelig på Lolland Kommunes hjemmeside pr. 2. marts 2007.
Anne Elmer

Hvad koster en ildsjæl? - Landdistrikt Lolland

På beboermødet 5. februar præsenterede Ole Kainø, Reersnæs Kirkevej, Landdistrikt Lolland, - et netværk, der har til formål at udvikle og styrke borgerindflydelsen – og demokratiet i den ny Lolland Kommune


Link:
http://www.landdistrikt-lolland.dk/


Prisen på en ildsjæl
I sin præsentation af Landdistrik Lolland fortalte Ole Kainø, at netværket har beregnet, hvad en ildsjæl kan værdisættes til. Prisen er 200 kr. i timen, - en pris, der bør indregnes i budgetterne ved projektansøgninger.
Ole Kainø oplyste også, at netværket har en ansat projektkoordinator, der kan hjælpe med at udforme projektansøgninger og afsøge mulighederne for at finde fondsmidler etc.

Anne Elmer

Per Jensens oplæg 5. februar 2007 - referat

Anden oplægsholder på beboermødet 5. februar var Per Jensen, der er faglærer ved CEUS i Nykøbing F. og bosiddende i Bandholm
Per Jensen er også medlem af Lolland Kommunes byråd (A) og sidder i følgende udvalg:
- Teknik og Miljø-udvalget
- Arbejdsmarkeds-udvalget
- Ad hoc-udvalget for borgerinddragelse


Per Jensen redegjorde i sit oplæg for Lolland Kommunes tiltag, hvad angår landdistrikterne, og for mulighederne i Fødevareministiriets landdistriktsprogram "Mere liv på landet"

Links, der uddyber Per Jensens oplæg: http://www.lolland.dk/Politik_og_demokrati/Borgerinddragelsesudvalget.aspx

http://www.lolland.dk/Politik_og_demokrati/Borgermøder.aspx

http://www.realdania.dk/Presse/Pressemeddelelser+2007/Pressemeddelelser+2007/Landsbyer+og+landdistrikter+03-01-07/Fakta.aspx?q=landsbyer%20og%20landdistrikter

http://www.fvm.dk/Files/Filer/Publikationer/LDprogram_2007_2013.pdf

http://www.landdistriktsprogram.dk/Default.asp?ID=5410

http://www.lolland.dk/Politik_og_demokrati/Planer/Lokalplaner_Maribo.aspx


Lolland Kommunes ad hoc udvalg for borgerinddragelse
Per Jensen indledte sit indlæg med at redegøre for de muligheder, der ligger i Lolland Kommunes ad hoc udvalg for borgerinddragelse. Blandt formålene for udvalget er

- At orientere og rådgive om hvilke områder (for eksempel ”kulturliv”, ”fritidsliv”, ”unge”, etc.), hvor borgere og brugere kan involveres direkte i udviklingen af den nye kommunes indretning og/eller organisering af tilbud.
- At orientere og rådgive om løsninger til organisering af lokale initiativer og selvforvaltning.
- At medvirke til at opspore og udvikle tiltag/aktiviteter, der fremmer borgernes involvering og deltagelse i lokale beslutninger (bl.a. gennem overvågning af diverse offentlige og private puljer/fondsmidler)
- At initiere og understøtte en aktiv (ekstern) markedsføring og branding af Lolland Kommune i overensstemmelse med de til enhver tid besluttede visioner, værdier og politikker for kommunen.

Udvalget har ikke økonomiske midler til at støtte initiativer, men kommunens sektor for udvikling og erhverv kan yde assistance i forbindelse med projektbeskrivelser.

Visionen for kommunen beskrev Per Jensen som at skabe en sund og dynamisk kommune, hvor det er godt at bo. I denne forbindelse er det vigtigt at få landsbyerne med, at skabe borgerinddragelse. Nogle former for borgerinddragelse er lovpligtige, men udvalget har også til formål at arbejde med den ikke-lovpligtige borgerinddragelse.

Der er ikke udpeget permanente borgerrepræsentanter i udvalget, man vil i stedet inviteret relevante borgerrepræsentanter i forbindelse med de enkelte sager/projekter. Per Jensen understregede, at alle kan henvende sig til udvalget.

Landdistriktsprogrammet
En anden mulighed for udvikling i Bandholm ligger i ”Landdistriktsprogrammet 2007 – 2013”, hvor der på nationalt plan er afsat 560 millioner til udvikling i landdistrikterne. Programmet administreres af Fødevareministeriet og har følgende fire overordnede mål:
- Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne
- Stærkere konkurrenceevne i fødevare- og skovsektoren
- Varierede landskaber, rig natur og rent miljø
- Attraktive levevilkår i landdistrikterne

I programmet ligger muligheder for at støtte op om lokale ideer og initiativer, - i nogle tilfælde er dette et krav.

Realdania
Lolland Kommune er en af tre kommuner, der er blevet udvalgt af en af Danmarks største fonde Realdania til at deltage i projektet ”Landsbyer og landdistrikter på vej mod fremtiden”. De to andre kommuner er Thisted og Bornholm.

Realdania giver 105 millioner til projektet. Disse penge suppleres med penge fra kommunerne, så den samlede sum når op på 195 millioner.
Lolland Kommunes andel er ca. en tredjedel. Den endelige vedtagelse af Lolland Kommunes deltagelse i projektet er på byrådets dagsorden d. 22. februar 2007, og Per Jensen forventer, at kommunen vil deltage.

Arbejdsplanen for projektet vil være, at kommunen vil lave en analyse af de muligheder, der er i kommunen for gennemførelse af delprojekter, og derefter vil kommunen sammen med eksperter udpege 3 landsbyer/landdistrikter, hvor man vil gennemføre demonstrationsprojekter. – Det kunne være spændende, hvis Bandholm- Reersnæs-Blans kunne være med.

I oktober 2007 afholdes et seminar om landdistriktsudvikling for alle, der har interesse i emnet.

Den overordnede projektbeskrivelse for Lolland kommunes deltagelse i Realdaniaprojektet har to prioriteter: Egnsudvikling og bosætning. Kommunens kriterier for lokalsamfunds deltagelse i projektet er, at de udvalgte deltagende landsbyer opfylder et eller flere af disse kriterier:
- herregårdslandsbymiljø
- landsbymiljø i tilknytning til naturområder
- landsbymiljø ved kysten
- landsby som forstad til større by
- landsby på gennemfartsvejen

Per Jensen fremhævede, at Bandholm-Reersnæs-Blans opfylder samtlige kriterier.

Og at en forudsætning for at skabe unikke og skønne landsbymiljøer er at få fjernet de huse, der ikke pynter, via opkøb eller kondemnering.

Unikke byggegrunde og ny marina
Bandholm har en helt unik mulighed for at leve op til kommunens egnsudviklingspolitik, idet lokalplan 88 (Maribo Kommune) giver mulighed for at bygge 60 – 65 helårsboliger inden for strandbeskyttelseslinien i det vestlige område mellem Lindstrømsvej og campingpladsen. Flere af disse boliger vil ligge med udsigt over Svanevig og/eller i ganske tæt afstand fra Strandparken.

I dag – 2007 – vil en sådan udstykning ikke kunne lade sig gøre på grund af reglerne for byggeri i forhold til strandbeskyttelseslinien.

Lokalplan 88 (Maribo Kommune) giver også mulighed for at udvide campingpladsen, der jo har en fantastisk beliggenhed.

Per Jensen pegede også på den mulighed, lokalplan 18 og lokalplan 33(Maribo Kommune) giver for at etablere en marina på den vestlige side af molen til færgelejet i Bandholm Havn.

Baneområdet og det gamle elektricitetsværk
To andre konkrete projekter, der kan tænkes ind i Realdaniaprojektet er en yderligere forskønnelse af baneområdet, hvor det renoveringsprojekt, der er gennemført for stationsbygningerne, videreføres i hele baneområdet ved Stationsvej- havnen, og en arkitektonisk tilbageføring af det gamle el-værk.

Bandholm Skole
Bandholm Skole er forsøgt solgt, det vil sige den del af bygningskomplekset, der ligger mod syd/øst (vinklen med blåt tag og tilbygningen fra 1960’erne). Men ingen har budt på skolen. Grunden kunne være, at man på grund af strandbeskyttelseslinien og fredningsbestemmelser i forhold til oldtidshøjene i Svanevig ikke giver plads til at udvide bygningsmæssigt, lave yderligere parkeringspladser etc., og at en ny ejer skal dele bygningskomplekset med Svanevigcentrets beboerhus og hal, børnehaven og dagplejernes brug af andenlærerboligen. Per Jensen understregede, at beboerhuset, hallen og børnehaven ikke er truet i forbindelse med et evt. salg af den sydøstlige vinkelbygning.

I Lolland Kommune er der i øjeblikket fokus på, hvilke af de mange kommunale bygninger, der kan sælges, og Per Jensen mener, at der ikke er tvivl om, at Bandholm Skole vil komme i spil igen, - selv om den p.t. ikke er på dagsordenen.

Lolland Kommunes udviklingsafdeling har arbejdet med tanker om at benytte Bandholm Skole som kursuslokaler, lejrskole og lokaler for specialklasser.

Konkret foreslog Per Jensen, at beboerne i Bandholm-Reersnæs- Blans dannede en fond eller forening, der køber skolen. Lolland Kommune vil måske være interesseret i at sælge til en billig pris, hvis beboerne ønsker at overtage driften af bygningerne.

Endelig mindede Per Jensen om, at der ligger et forslag om etablering af en biografforening i Maribo, der kunne overføres til Bandholm Skole.

Det er nu!
Per Jensen sluttede sit indlæg med en understregning af, at der er mange muligheder for udvikling i Bandholm-Reersnæs-Blans og opfordrede til, at man skelede til Fejø og den udvikling, der er sket her.

Per Jensens udgangsreplik var: ”Kom i gang – vi har en kæmpe chance nu!”

Kommentarer til Per Jensens oplæg - og svar
Kristian Trøjborg Hansen, Reersnæs:
Der bør gøres noget ved Reersnæs Brug. Hvis den blev revet ned, kunne der etableres et dejligt grønt område med udsigt over Smålandshavet til glæde for beboerne i Reersnæs og for turister, der kunne benytte stedet som rasteplads.

- og supplerende - Erik Abel, Reersnæs:
Reersnæs Brugs er en skamplet, der bør rives ned. Før bygningen blev opført i 1910, lå - ifølge beretninger – Reersnæs gamle byting på stedet. Det kunne reetableres med et egetræ omgivet af en stenkreds og kunne dermed blive et samlingssted for byen.

Per Jensen:
Skal der gøres noget ved området ved Reersnæs Brugs, er vi nødt til at tage højde for, at grunden kan være forurenet, da Reersnæs Brugs havde benzinsalg.

Bertus Beekhuijzen, Bandholm:
Udviklingen af et nyt boligområde mellem campingpladsen og Lindstrømsvej er afhængig af, at folk kan komme hurtigt på arbejde. Peter Stens beskrivelse af Lundby-projektet viser, at infrastrukturen har stor betydning.

Birgit Christensen, Reersnæs:
Man kunne foreslå, at Lolland Kommune anvendte Bandholm Skole til kommunale kontorer, da der i øjeblikket er en del forvirring omkring den fysiske placering af kommunale arbejdspladser. F.eks kunne kommunens ungdomsskole have sin administration på skolen. Det udelukker ikke borgernes brug af bygningerne om aftenen. – Og det vil give tid til at gennemarbejde et forslag til Realdaniaprojektet ordentligt.

Per Jensen:
Hvis beboerne køber Bandholm Skole, kunne man forestille sig, at der måske kunne skabes et indtægtsgrundlag ved udlejning af lokaler til kommunale kurser, ungdomsskolens administration og lignende.
Det rigtige vil være at lave en beskrivelse af et kæmpeprojekt under Realdaniaprojektet, der inddrager alle de bedste ideer fra Bandholm-Reersnæs-Blans.

Referenter: Per Løbner og Anne Elmer

Peter Stens oplæg 5. februar 2007 - referat

Første oplægsholder på beboermødet d. 5. februar var Peter Sten, Lundby. Peter Sten arbejder som journalist på P4 Sjælland, men er i fritiden en af initiativtagerne til beboerprojektet ”Liv i Lundby”, som var temaet for hans oplæg.






Links til hjemmesider, der uddyber Peter Stens oplæg:
http://www.lundbyweb.dk/
http://www.lundbyweb.dk/kategorier/Syv%20Sogne/default.htm
http://www.7s-erhvervsforum.dk/
http://www.landsbyforum.dk/


Lundby
Peter Sten beskrev Lundby som ”Sydsjællands smørhul”. Byen har en række gode udgangspunkter for udvikling: Jernbane med station, 5 km til motorvej, nylig ombygget skole, ungdomsskole, SFO, børnehave, dagpleje, læge apotek, idrætshal, flere butikker og håndværkere. Der bor ca. 1000 indbyggere i Lundby, og byen har et stort opland. Lundby hører til Vordingborg Kommune (både før og efter kommunesammenlægningen).

De ældre beboere har en oplevelse af byen som et sted i tilbagegang, da de sammenligner med, hvordan Lundby så ud for 30 – 50 år siden, hvorimod de nye tilflyttere ser byen som et rart sted at være.

Starten og en ny grundstemning i byen
I 2002 ville kommunen lukke Lundbys bibliotek. Det medførte en succesfuld underskriftindsamling imod lukningen, hvor man indsamlede 700 underskrifter på 1 uge. Ved hjælp af de mange underskrifter og nogle vægtige argumenter lykkedes det at bevare biblioteket.

Denne succes gav beboerne oplevelsen af, at ”vi kan noget!”, og medførte blandt andet et nyt projekt, hvor byens beboere overtog Lundby Kro ved anparter á 500 kr. og omdannede kroen til et medborgerhus.

Det var to gode oplevelser, der ændrede grundstemningen i byen. Der havde tidligere været en negativ stemning i byen, - en ”brokkestemning”, hvor man gav udtryk for, at Lundby, som ligger i udkanten af kommunen, ikke fik noget fra Vordingborg Kommune. Man følte sig overset.

Lundbyweb og SWOT-analyse
I 2001 havde en lille gruppe dannet en forening, der havde til formål at lave en internetportal for Lundby, www.lundbyweb.dk, blandt andet for at hjælpe handlen i byen.

Denne forening tog i 2003 initiativ et borgermøde for at få en positiv bevægelse i byen. Der deltog 40 – 50 personer i mødet, og man fik oplistet en række ideer til at vende udviklingen.

I forbindelse med mødet lavede man en SWOT-analyse. (S: Strength/styrker, W: Weakness/svagheder, O: Opportunities/muligheder, T: Threats/trusler). Det var en god øvelse at få afdækket, hvordan beboerne oplevede Lundby set ud fra disse fire begreber.

Undersøgelsen viste, at man oplevede jernbanen og motorvejen som styrkesider, at mulighederne lå i udbygning inden for de små erhverv og tiltrækning af flere byer borgere. Byens svagheder lå i borgernes egne holdning til tingene og det udbredte brokkeri. Truslen var udsigten til at blive en meget lille brik i en meget stor kommune.

”Liv i Lundby”
Som resultat af mødet dannede borgerne en græsrodsbevægelse ”Liv i Lundby” med to grundlæggende regler som udgangspunkt:
- man må ikke brokke sig.
- når man rækker nogen en lillefinger, er det forbudt at tage hele armen,

”Liv i Lundby” fik mange deltagere, og der blev sat en lang række arbejdsgrupper i gang, – med tre selvbestaltede tovholdere. Blandt arbejdsgrupperne var
- ”Et smukkere Lundby”
- ”Kom hinanden ved”, der har til opgave at lave arrangementer, der skaber sammenhold
- ”Kultur i Lundby”, hvis formål er at lave kulturelle arrangementer i Lundby.
- Boliger i Lundby
- Byplan og trafik
- Etablering af supernet

Som eksempler på arbejdet inden for disse initiativer nævnede Peter Sten foredragsaftner, fællesspisninger, grøn sanering af trafik, ”rengøringsdage”, plantning af blomster ved byens indkørsler, genskabelse af traditionelle sammenkomster som juletræsfest og sommerfest og indførelse af nye traditioner som lysfest d. 4. maj og i julemåneden.

I dag er arbejdsgrupperne kun ad hoc grupper, der løser en bestemt opgave og så nedlægger sig selv.

Lundby har nu også en kulturforening, der laver forskellige kulturelle arrangementer, - også med større navne som f.eks. Monrad og Rislund, så ikke alt skal foregå i Vordingborg.


Manglende kendskab til kommunal sagsgang
Man oplevede, at det var svært at kommunikere med kommunen. Man var ikke gearet eller dygtige nok til at begå sig i den kommunale sagsgang og kendte f.eks. ikke det rette tidspunkt for at fremsætte forslag, der skulle indarbejdes i det kommende års budget.

Borgerne sprøjtede ideer ud, men var dårlige til at tumle det politiske system, - det gav en negativ oplevelse. Behandlingen af forslagene tog for lang tid. Projektet ”Liv i Lundby” har været rigtigt godt til at sætte gang i byen, men det har været svært at få tingene til at komme igennem systemet.

En vigtig ting for projektet var, at man fik virkelig god presse. Det havde stor betydning.

Beboerforening for alle
I 2005 fusionerede ”Liv i Lundby” og beboerforeningen. Samtidigt blev vedtægterne ændrede, så der nu ikke længere skulle betales kontingent, - alle beboere var automatisk medlemmer. Foreningen repræsenterer dermed alle i byen, hvilket har betydning politisk over for kommunen.

”7 Sogne” og Landsbyforum
1000 beboere fylder ikke ret meget i en kommune med 46.000 indbyggere, så Lundby foreslog et samarbejde med de seks nærmest liggende sogne. Det blev til samarbejdet ”7 Sogne”, der dækker et område med 5500 beboere. Samarbejdet var i begyndelsen en ”forsvarsorganisation” i forhold til den ny storkommune, men senere kom der andre perspektiver til:
Man begyndte at se storkommunen som en ny mulighed i forhold til borgerdemokrati.

Blandt andet medvirkede ”7 Sogne” til, at landdistriktspolitikken blev sat på dagsordenen ved kommunalvalget i 2005, at lokaldemokrati kom på dagsordenen og blev skrevet ind i konstitueringsaftalen.

Man ønsker ikke, at ”7 Sogne” skal være en isoleret enklave i det nordvestlige hjørne af Vordingborg Kommune, derfor har man nu dannet ”Landsbyforum”, der er et samarbejdsforum for alle landsbyer i hele kommunen. Det er nødvendigt at samarbejde, hvis landdistrikterne, skal overleve den centralisering, der sker mod byerne. 60 % bor immervæk stadig på landet.

Kommunikation
”Liv i Lundby” kommunikerede med beboerne i begyndelsen via internettet og papir, men har nu egen avis ”4750” (Lundbys postnummer), der udkommer en gang om måneden. Avisen finansieres af projektpenge og lokale annoncer, der er forbeholdt det lokale erhvervsliv.

Erhvervsfremstød
Man har fået en del projektmidler fra Landdistriktsprogrammet og fra EU til ”7 Sogne” og til at opbygge beboerforeninger i de sogne, hvor der ikke fandtes en sådan, - 250.000 kr. i alt.

Nogle af disse midler er også brugt til at lave erhvervsfremstød for det lokale erhvervsliv og til en iværksætterforening samt et erhvervsforum, hvilket er blevet meget positivt modtaget.

Næste opgave er at få udarbejdet en kommunal landdistriktspolitik.

Skab kommunal opbakning og inddrag byområderne
Peter Sten afsluttede sit oplæg med at nævne, at det er et problem for et projekt som ”Liv i Lundby”, at det er helt afhængigt af, at der er ildsjæle, der vil gøre en særlig indsats. Derfor er det vigtigt, at kommunen bakker op om projekterne, så ildsjælene ikke brænder ud. Den gode kontakt til kommunen er uhyre vigtig.

Og så skal landdistrikterne huske at inddrage byerne, - som Vordingborg – i det lokale samarbejde, så der skabes respekt for landområderne.

Peter Stens udgangsreplik var: ”Gode landdistrikter skabes af gode borgere”.

Spørgsmål til Peter Sten – og svar

Henrik Clausen, Bandholm Badminton Club:
Hvem var det, der satte gang i udviklingen, - de eksisterende foreninger?

Peter Sten:
Det var hovedsageligt nye foreninger, der satte gang i udviklingen. På de områder, hvor temaet var alle borgeres ve og vel, var det i høj grad folk uden for foreningerne, der arbejdede med dette.

Bertus Beekhuijzen, Bandholm:
Hvordan er aldersfordelingen blandt beboerne i Lundby? Og hvordan tiltrækker man de arbejdsduelige?

Peter Sten:
Lundby har alle aldersgrupper repræsenteret. Og både ”gamle” Lundbyborger og tilflyttere. Det er både godt og skidt, for tilflytterne føler ikke det samme for lokalområdet som de ”gamle” borgere, så der er en risiko for, at byen kan udvikle sig til en soveby.
Det vil være en god ide for jer at tage udgangspunkt i aldersfordelingen i byen i en SWOT-analyse. Det vil give et indtryk af de forskellige aldersgruppers oplevelse af jeres lokalområde.
I skal slå på de gode ting i jeres område. I skal tiltrække de ”unge” pensionister, de rige og initiativrige pensionister.
Skab fællesskaber, for fællesskaber er tiltrækkende for tilflyttere og godt for dem, der bor i området. Det er en god cirkel.
I Lundby afholder vi hvert år en ”ny-borger-aften”, hvor årets tilflyttere inviteres til en spiseaften, hvor de kan møde de ”gamle” Lundbyborgere.
Vi har spurgt tilflytterne, hvad der var den væsentligste begrundelse for at flytte til Lundby, og det altdominerende svar var naturen. Og hvad angår natur, har Bandholm langt mere end Lundby kan byde på.
Erhvervsmæssigt handler det om at udvikle micro-virksomheder og skabe et erhvervsforum, der synliggør det lokale erhvervsliv.

Niels Hovmand, Bandholm:
Jeg kan godt lide forbudet mod brokkeri og foreslår, at det fra i dag er forbudt at brokke sig. Fra i dag må vi kun udtale os positivt i Bandholm-Reersnæs-Blans. (Forslaget vedtaget med akklamation).
Og så har vi en badeanstalt – det har Lundby ikke!

Referenter: Per Løbner og Anne Elmer

Ideliste

Denne liste over gode udviklings-ideer for Bandholm-Reersnæs-Blans området er startet på beboermødet d. 5. februar 2007 og vil blive opdateret løbende. Listen er ikke prioriteret. Forslagene oplistes i den rækkefølge, arbejdsgruppen har modtaget dem. De første øverst, de seneste nederst.

Har du en god ide eller lyst til at være med til at realisere en eller flere af ideerne, så kontakt arbejdsgruppen for ”Nyt liv i byen” ved Anne Elmer 54 78 87 87 (aften) eller anne.elmer@sol.dk.
Hvis dit forslag allerede er på listen markerer vi med stjerner, at der er flere, der har foreslået dette: Antal stjerner = antal forslagsstillere.


Ideer:

Modtaget på beboermødet 5. februar 2007

- Lokalplan 88 for den vestlige del af området mellem Lindstrømsvej og campingpladsen rummer 60 – 65 ubebyggede grunde, der – helt unikt – ligger inden for strandbeskyttelseslinien og endvidere mulighed for udvidelse af campingpladsen.**
- Der ligger en vedtaget lokalplan for etablering af en marina vest for molen til færgelejet.**
- Yderligere forskønnelse af baneområdet.**
- Det gamle elværk reetableres arkitektonisk.**
- Bandholm Skole købes af byens beboere og etableres som kulturcenter. Kan ske på anparter ***
_Kulturhus på Bandholm Skole. *****
- Reersnæs Brugs nedrives og området benyttes til grønt området med forskellige fritidsfaciliteter og en kiosk/ishus. Det gamle tingsted på stedet reetableres. ****
- Bedre busforbindelser, også i de sene timer.*
- Bedre gadebelysning.**
- Biograf i Bandholm Skole.*
- Kommunale kontorer, f.eks. Ungdomsskolens administration, på Bandholm Skole.*
- Fritidsaktiviteter som hobbyværksteder, billard, folkedans etc. på Bandholm Skole.*
- Cafeteria på Bandholm Skole. *
- Cykelsti langs Skibevejen, evt. langs jernbanelinien.*******
- Oldekolle på Bandholm Skole.**
- Dagligvarebutik med stort udbud.*
- Bedre skiltning til campingpladsen.*
- Marked i stor stil á la Døllefjelde.*
- Blomster på trekanten ved indkørslen til Bandholm.*
- Udbygning af net af gangstier og cykelstier gennem marker og skove.*
- Forskønnelse af Havnegade.**
- Bedre adgangsforhold til Knuthenborg Park via Bandholm.*
- Bankospil.*
- Byrådsmøder i Bandholm. *
- Nyt gulv og nye borde i Beboerhuset.*
- Cykelsti til Nørreballe.**
- Hundeskov / et areal, hvor hundene må løbe løse.**
- Læskur ved Reersnæs Strandvej/Grydehøjvej.*
- Rensning af standen langs Strandparken, så den bliver familiestrand.**
- Et fitnesscenter, - også for de unge.*
- Stativ med plastposer til hundenes efterladenskaber i Strandparken.*
- Oprensning af og oprydning ved Reersnæs Gadekær.**
- Badebro ved Fladstranden.*
- Etablering af ”Internetbutik” på Svanevigcentret, inklusive adgang til kommunale blanketter for beboere uden internetadgang og med støtte for ældre – ikke internet-trænede - beboere.***
- Fisketure fra havnen. **
- Torvehal til lokale produkter / producenter. **
- Etablering af ”hygge” på havnen, - etablering af rare steder at sidde med havudsigt, solnedgang, ro.***
- Genbrugsbutik (Frelsens Hær, Røde Kors etc.)***
- Ridestier.***
- Motionsstier.***
- Cykeludlejning (også anderledes cykler, f.eks. sofacykler)***
- Etablering af natursti fra Bandholm Skole langs strandkanten via Svanevig-engen til campingpladsen.****
- Formidling af ramsarområdet Smålandshavets natur og kulturhistorie ved Svanevig.*
- ”Ledreborgkoncerter” på Svanevig-engen.*

Modtaget 7. februar 2007
- Sommerhuse syd for campingpladen, men så langt mod vest som muligt (af hensyn til byggelinier)*
- Fjernvarme i Bandholm og omegn. *
- Mere samarbejde med Knuthenborg Park og Bandholm Hotel*

Modtaget 25. februar 2007
- Opslagstavler i Bandholm, Reersnæs og Blans.*
- Brochure, hvor Bandholm præsenteres. Udleveres til potentielle boligkøbere via ejendomsmæglerne.*

183 beboere deltog i mødet i Svanevigcentret

Ikke mindre end 183 mennesker deltog i aften i beboermeødet om "Nyt liv i byen" i hallen i Svanevigcentret. Det var en helt fantastisk opbakning bag foreningernes initiativ ! Det skal I have tusind tak for. Og Bandholm Badminton Club skal have tak for at "lægge lokaler til".
Der kom rigtigt mange ideer, som der nu skal arbejdes videre med. Det sker i den uformelle arbejdsgruppe, der er åben for alle, der har lyst. Vil du være med, så kontakt Anne Elmer, 54 78 87 87 (aften).
Referat og listen over de mange ideer bliver lagt ud her på bloggen en af de nærmeste dage. De vil også blive sat op i Hvedemagasinets opslagsskab og i Reersnæs og Blans, ligesom de vil blive hængt op i Beboerhuset, i hallen og sendt til Beboerbladet.


Venlig hilsen
Arrangørerne