Vision 3 - Forslag

Forslag

3.1 Svanevigstien
(Dette forslag videreføres i Vision 4, Vision 5 og Vision 6.)

Der etableres en trampesti ved Svanevigen, der forbinder Strandparkens vestlige ende med den nordlige boldbane ved Bandholm Skole.

Stien etableres som et ”Spor i Landskabet” med informationstavler, rutemarkeringspæle og en tur-folder.

Folderen og informationstavlerne formidler de syv oldtidshøje, Bandholm Kirke, plejehjemmet Svanehøj, Lerbjerggård og birkedommerboligen samt Bandholm Skole. Endvidere indgår en beskrivelse af områdets flora og fauna og Smålandshavets udpegning som ramsar-, habitat og fuglebeskyttelsesområde i folderen.

Svanevigstien bør indgå i et større stisystem i Lolland Kommune, der gør det muligt at færdes ad alternative ruter til fods, på cykel og/eller til hest, alt efter hensyntagen til områdets natur og drift.

3.2 Bandholm Skole som kulturcenter
Lukningen af Bandholm Skole efterlader et tomt bygningskompleks af høj bevaringsværdig værdi, idet skolebygningen er et meget fint udtryk for kvalitetspræget skolebyggeri omkring 1900, - et byggeri, som inden for bygningskultur-interesserede kredse er kendt uden for lokalområdet som prisværdigt.

Skolens bygninger præsenterer endvidere de sidste 100 års skolehistorie: Bølgen af skolebyggeri i sognene omkring 1900 (østfløjen, 1912), behovet for egentlige faglokaler til undervisning i sløjd og husgerning (sydfløjen 1938-40), sognerådenes aktiviteter i forbindelse med skoleudvidelser og centraliseringer i perioden omkring sidste kommunalreform (tilbygningerne fra ca. 1968), det folkelige engagement i skolernes fritidsfaciliteter (hallen, der helt bogstaveligt er bygget af Bandholms beboere i 1980’erne), 1990’ernes indførelse af SFO’er og endelig denne periodes skolelukninger.

Endelig bør det nævnes, at Boldklubben Bandholm/Østoftes klubhus, der ligger på skolens boldbaner, oprindeligt husede en roebørnehave etableret med henblik på at give småbørn et ordentligt pasningstilbud, mens mødrene arbejdede som sæsonarbejdere i roemarkerne. Bygningen repræsenterer dermed et af de tidligste stadier i landdistrikternes daginstitutioners historie.

At skolen har en beliggenhed højt i landskabet med udsigt til Smålandshavet og oldtidshøje øger yderligere den bevaringsværdige værdi.

Lukningen af Bandholm Skole efterlader også et kulturelt tomrum, idet en skoles betydning for lokalsamfund er veldokumenteret og velkendt.

Etableringen af et kulturcenter i Bandholm Skoles bygningskompleks vil give mulighed for bevaring af det fine bygningsanlæg og samtidig skabe et kulturelt liv, som vil række langt ud over lokalsamfundet.

Etableringen af kulturcentret vil kunne give 30 – 50 foreninger og kulturaktører rådighed over eget lokale med mulighed for opbevaring af materialer, indretning af egnede miljøer til aktiviteterne etc.

I dagens kulturpolitik er begrebet ”tværfaglighed” væsentligt. Tanken om ”den tværfaglige kultur” vil have store muligheder for at blive styrket gennem etableringen af kulturcentret, idet mange forskellige foreninger og kulturaktører vil have deres gang og virke i bygningskomplekset. Dagligt vil man mødes på tværs af interesser, hvilket vil skabe et uofficielt rum for nytænkning og samarbejde på tværs af interessesfærer, ligesom mere strukturerede og officielle tværfaglige samarbejdsfora vil have nemmere ved at blive etablerede og fungere.

Børnekulturpolitik er endnu et begreb, der har stor opmærksomhed i dagens Danmark. Ideen bag kulturcentret rummer også mulighed for at profilere Lolland Kommune som en kommune, der aktivt arbejder med børnekultur.

Bandholm Skoles beliggenhed med udsigten til oldtidshøje og Smålandshavet vil kunne understreges med anlæggelse af en naturbase til brug for naturoplevelser og historisk formidling af Lollands forhistorie i forbindelse med kulturcentret.

Et sådant anlæg vil medvirke til at inddrage områdets natur og historie i de kulturelle aktiviteter på stedet og vil kunne være et nyt tilbud til både kommunens beboere og turister, idet der ikke på Lolland-Falster findes fysiske faciliteter til formidling af oldtiden ude i naturen og heller ikke udbyggede faciliteter til formidling af Smålandshavets natur i større grad.

Kulturcentrets funktioner
Kulturcentret kunne tænkes at rumme følgende faciliteter:
- foreningslokaler, møde- og foredragsfaciliteter
- faciliteter for kulturevents
- billedskole
- børnekulturinstitution/-aktør for daginstitutioner, skoler og SFO’er
- et eller flere ”frie” ungdomslokaler
- øvelokale for unges og voksnes musikudøvelse
- udstillingsfaciliteter for skiftende udstillinger
- fællesfaciliteter (tekøkken, sløjdlokale, hjemkundskabslokale, hånd
arbejdslokale, Beboerhuset, hallen, udendørs huggegård, grønne
arealer etc.) og et cafeteria.
- faciliteter for skatere, rulleskøjteløb, mountainbikes og et fitness
center.
- naturbase til formidling af Smålandshavets natur og Lollands forhistorie med
primitiv overnatning
- allerede eksisterende kulturaktiviteter på Bandholm Skole
- udlejning af lokaler til private erhvervsdrivende og Lolland Kom-
mune

Foreningslokaler, møde- og foredragsfaciliteter
Bandholm Skole rummer i hovedbygningen ca. 10 lokaler, der vil være velegnede til foreningsbrug. Hvert lokale kan deles af 3 - 5 foreninger, der samarbejder om lokalets indretning, timefordeling og evt. rengøring.
Derudover kan beboerhuset og hallen inddrages til større møde- og foredragsaktiviteter i samarbejde med Fonden for Svanevigcentret og de lokale idrætsforeninger.

Kulturevents
Hallen og de store udendørsområder giver mulighed for kulturevents af forskellig art og størrelse, fra mindre arrangementer til større forestillinger og koncerter.
Er det muligt at inddrage engen mellem skolen og kirken til nogle af disse arrangementer, vil der på grund af naturen kunne skabes unikke oplevelser.

Billedskole
Etablering af billedskoler har stor kulturministeriel bevågning. Der findes en privat billedskole i Lolland Kommunes område (Nakskov). Det vil derfor være oplagt at tænke en billedskole ind i kulturcentret. Kulturcenterets direkte adgang til naturen er jo helt klart en fordel i denne forbindelse.
Billedskolen tænkes at skulle være et tilbud for alle aldersgrupper og kunne udbygges med tilbud til individuelle billedkunstnere om fælles atelier-faciliteter.

(Kommunal) børnekulturinstitution/-aktør for daginstitutioner, skoler og SFO’er og et eller flere ”frie” ungdomslokaler
Med ”Kulturmejeriet” i Nykøbing F. som inspiration vil der i kulturcentret kunne etableres en (kommunal) børnekulturinstitution/aktør, - evt. i samarbejde med CVU Syd - der i dagtimerne kunne benyttes af kommunens daginstitutioner, SFO’er og skoler til børnekulturelle aktiviteter inden for teaterforestillinger, drama-aktiviteter, billedkunstaktiviteter, musiktilbud, idrætsaktiviteter, kulturhistorie, naturformidling etc. De gode udendørsfaciliteter vil også her være et stort plus.
En udbygning af denne del af kulturcentret kunne være at give faciliteter til de unge i form af et eller flere ”frie ungdomslokaler”. Denne konstruktion vil have den fordel i forhold til tidligere erfaringer med Ungdomshuset i Maribo, at personalet i børnekulturinstitutionen vil kunne fungere som støttepersoner i forhold til de unges brug af stedet, og at der vil være mulighed for flere aktiviteter for de ”frie unge” i form af de muligheder, stedets fællesfaciliteter giver. Endelig kunne det tænkes, at samværet med de mange forskellige foreninger, der har til huse i Lolland Kommunes Kulturcenter vil kunne motivere flere unge til at deltage aktivt i foreningslivet. Foreningslivets brede variation bliver på denne måde synlig for de unge.

Øvelokaler for unges og voksnes musikudøvelse
Der etableres et eller flere øvelokaler for unge og voksne til brug for musikudøvelse uden for musikskolens regi. Her tænkes især på de subkulturelle ungdomsbands.

Udstillingsfaciliteter for skiftende udstillinger
Skolens gangarealer, beboerhuset og udendørsområderne giver rig mulighed for skiftende udstillinger af meget forskellig art, - billedkunst, foreningsudstillinger, folkeoplysende udstillinger, professionelle udstillinger.

Fællesfaciliteter (tekøkken, sløjdlokale, hjemkundskabslokale, håndarbejdslokale, Beboerhuset, hallen, udendørs huggegård, de grønne arealer etc.) og et cafeteria.
Inden for en del af fritidsundervisningen og –aktiviteterne vil der naturligt være behov for faglokaler (aftenskolernes madlavningshold, håndarbejdshold etc.), men også andre foreninger vil lejlighedsvis kunne have behov for adgang til faglokaler. Dette kunne være i forbindelse med udstillingsarbejde og andre praktiske aktiviteter. Ligeledes vil brugerne kunne inddrage beboerhuset, hallen og de store grønne arealer ved skolen i deres aktiviteter. Endelig vil etableringen af et cafeteria være et tilbud til både brugerne af skolen, de fastboende og turister.

Faciliteter til nye sportsgrene
Moderne, kvalitetsprægede og udfordrende faciliteter til sportsgrene som skateboard, rulleskøjter og mountainbike vil kunne tiltrække en del unge fra området og sandsynligvis også fra andre dele af Lolland.

Naturbase til formidling af Smålandshavets natur og Lollands forhistorie
På den del af idrætsarealerne, der ligger nærmest stranden, etableres et naturområde, der henligger som naturbase med henblik på natur- og historisk formidling af området.

Naturbasen tænkes at indeholde følgende tre elementer:
- en ”insektpark”, hvor områdets beplantning og naturmiljø er udformet med henblik på at tiltrække flest mulige arter af insekter. Denne form for naturformidling er forholdsvis ny og findes ikke på Lolland-Falster.
- formidling af Smålandshavets natur, informationstavler, fugletårn etc.
- en stenalderboplads, der formidles gennem informationstavler, der beskriver områdets forhistorie.

Naturbasen har offentlig adgang og er ikke bemandet. Grupper, skoler, daginstitutioner kan købe en naturvejleder til formidling eller aktiviteter, såfremt det ønskes, ligesom der i forbindelse med weekender og ferier kan arrangeres særlige aktiviteter på stedet som et tilbud for alle. I den forbindelse etableres opbevaringsfaciliteter i form af en skurvogn eller lignende til brug for materiel til denne del af formidlingen. I tilknytning til naturbasen etableres en primitiv overnatningsplads til brug for blandt andet havkajak-turister.

Allerede eksisterende kulturaktiviteter på Bandholm Skole
Det er ikke tanken, at dette forslag skal bremse det foreningsliv, der allerede findes på Bandholm Skole. I forslaget om kulturcenter er indbygget plads til de foreninger, der allerede benytter skolen, og det er tanken, at forslaget skal styrke og udbygge den lokale brug af og det lokale engagement omkring bygningskomplekset.

3.3 Renovering af den sydligste boldbane på Bandholm Skole
På Bandholm Skole findes to boldbaner, der er beliggende i forlængelse af hinanden mellem bygningskomplekset og kysten. Den nordlige bane grænser lige op til kystlinien.

I dag er det kun den nordlige bane, der kan benyttes som kampbane. Den sydligste benyttes på grund af dens stand kun til træning.

En renovering af den sydligste bane nærmest skolen efter DBU’s regler for kampbaner vil kunne frigøre den nordlige bane til andre aktiviteter som f. eks. de i forslag 3.2 nævnte naturbase, koncerter og events.

3.4 Nye hastighedsdæmpende foranstaltninger
(Dette forslag er også gældende for Vision 4 , Vision 5 og Vision 7)
Det bemærkes, at der findes fotodokumentation for vejtræer på Birketvej i første halvdel af 1900-tallet, både i Bandholm by og på strækningen Bandholm Kirke - Bandholm Skole. )

De nuværende vejbump på Birketvej - fra indkørslen til Bandholm i øst (Skibevej/Birketvej) til Reersnæs - udskiftes med chikaner, der tvinger trafikken ned i hastighed.

I følgende områder, hvor der nu ikke er fysiske hastighedsforanstaltninger, etableres ligeledes chikaner, der kan nedsætte hastigheden:
Havnegade. Her vil chikaner også kunne bruges til at afgrænse parkeringsbåse til brug for de boligejere
i Havnegade, der ikke har fysisk mulighed for at etablere egen garage/carport. Det samme vil være
gældende for den del af Birketvej, der ligger i Bandholm by.
Reersnæs
Koholt, der er skolevej for elever (0. - 9. klasse).

Chikanerne beplantes i videst muligt omfang under hensyntagen til trafiksikkerheden, dels med henblik på at markere chikanerne, dels af æstetiske hensyn.