Wednesday, May 23, 2007

Beboermøde 23. maj 2007 - Præsentation af "7 visioner for udvikling"
















Onsdag d. 23. maj 2007 havde Bandholm-Reersnæs-Blans beboerforening indbudt til et beboermøde. Her præsenterede arbejdsgruppen "Nyt liv i byen" en sammenskrivning af de mere end 50 ideer til udvikling af Bandholm-Reersnæs-Blans, der kom frem ved beboermødet d. 5. februar 2007, - "7 visioner for udvikling" for de 57 fremmødte. Efterfølgende havde Bandholm-Reersnæs-Blans inviteret byrådsmedlem Per Jensen til at orientere om de seneste tiltag omkring Lolland Kommunes landdistrikstspolitik.
De 7 visioner, som kan læses her på bloggen, blev meget positivt modtaget, og der kom flere nye ideer på bordet, som nu vil blive skrevet ind i ide-materialet.
Arbejdsgruppen modtager meget gerne endnu flere ideer frem til 1. august 2007. Arbejdsgruppen er åben for alle, der har lyst til at være med til at præge udviklingen i området. Det næste møde i arbejdgruppen afholdes d. 31. maj kl. 19.00 i beboerhuset, Svanevigcentret, - mød trygt op, hvis du har lyst, - du bliver ikke sat til at lave mere, end du selv vil.

7 visioner for udvikling: Bandholm-Reersnæs-Blans

7 visioner for udvikling
Dette materiale præsenterer 7 visioner for udvikling i området Bandholm-Reersnæs-Blans. Visioner, der tager deres udgangspunkt i de mange kulturspor og i de naturværdier, der er i området.

Fælles for de tre landsbyer er, at de er beliggende langs Smålandshavets kyst og er omgivet af skove og det åbne landskab. Fælles er også landsbyernes beliggenhed på den gamle landevej mellem Maribo og Birket.

Samtidigt er Bandholm, Reersnæs og Blans repræsentanter for tre typer af landsbyudvikling. Bandholm udvikler sig fra ladeplads til en lille havneby, hvis glansperiode kulminerer i midten af 1900-tallet. Reersnæs er landsbyen, der har landbruget som omdrejningspunkt, og Blans repræsenterer landsbyen, der ved en vejomlægning kobles af landevejen. Blans er samtidigt et fint eksempel på de små fiskerlejer på Lollands kyster.

”7 visioner for udvikling” tager udgangspunkt i den opstillede vision for Lolland Kommune.
Grundtanken bag de syv visioner er, at området bliver en seværdighed i sig selv, hvor natur og kulturarv plejes, fremhæves og formidles af og for de fastboende og de mange turister i vores område. Og at området bliver et attraktivt bosted, hvor der er gode tilbud om og faciliteter til fysisk aktivitet, kultur- og foreningsliv, hvor der er mulighed for at skabe et aktivt og varieret indhold i den enkeltes tilværelse, og hvor de daglige omgivelser er med til at skabe en stærk lokal identitet. En realisering af disse mål vil kunne være medvirkende til at øge bosætningen og antallet af turister i området.

Visionerne er udtryk for en helhedstanke, der dækker hele området.
Materialet er dog struktureret som et idekatalog, der giver mulighed for realisering af dele af visionerne.

Baggrunden for de 7 visioner

Baggrunden for de 7 visioner
I august 2005 lukkede Bandholm Skole, og børnene i Bandholm-Reersnæs-Blans blev overført til Østofte Skole. En af følgerne blev, at flere af byens idrætsforeninger fik et markant fald i antallet af medlemmer på børneholdene, da børnene - eller forældrene - nu valgte benytte idrætsforeningerne i Østofte.

I 2006 afholdt idrætsforeningerne i Bandholm derfor en række møder, hvor mulighederne for at forny byens idrætsliv drøftedes. Et af resultaterne af disse møder blev, at man udvidede kredsen af foreninger i arbejdsgruppen og begyndte at arbejde med muligheder for udvikling i Bandholm-Reersnæs-Blans generelt. Der er en stærk tradition i området for at stå sammen om større projekter. Således er opførelsen af idrætshallen ved Bandholm Skole og fredningen, istandsættelsen samt den efterfølgende drift af byens sidste kornmagasin, Hvedemagasinet, som udstillings– og spillested sket på basis af beboerinitiativer og frivillig arbejdskraft.

Arbejdsgruppens møder faldt sammen med offentliggørelsen af henholdsvis Lolland Kommune og Realdanias projekt: ”Landsbyer og landdistrikter på vej mod fremtiden” og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri’s Landdistriktsprogram for 2007 - 2013. Det var derfor naturligt for arbejdsgruppen at arbejde med mulighederne i disse to udviklingsprogrammer.

I februar 2007 indbød Bandholm-Reersnæs-Blans Beboerforening til et beboermøde med temaet ”Nyt liv i byen”. Formålet med mødet var at få alle gode ideer, der måtte være blandt beboerne, gjort synlige, og derved skabe en konsensus blandt beboerne om den udvikling, som er formålet for arbejdsgruppens arbejde. Det var en meget stor opbakning bag mødet: 183 personer deltog fra de ca. 700 husstande, der havde modtaget den husstandsomdelte indbydelse, og der fremkom mere end 50 forslag.

Efterfølgende har arbejdsgruppen arbejdet med at sammenskrive de mange ideer til en egentlig vision for Bandholm-Reersnæs-Blans.

Resultatet er dette materiale, ”7 visioner for udvikling”.

Tuesday, May 22, 2007

Vision 1: Bandholm Havn

Udgangspunktet
Bandholm Havn har igennem århundrede været og er stadig en meget aktiv trafikhavn. Havnen ejes af Knuthenborg Gods.

Allerede tilbage i 1588, hvor der var en ”skibsbro”, modtog abbedissen fra Skt. Birgitta Klosteret i Maribo løfte og brev på, at Bandholm skulle være ”fri havn” for det aktive kloster.
I begyndelsen og slutningen af 1800-tallet rangerede Bandholm havn både som nummer tre og fem over de mest aktive havne i Danmark.

En egentlig havn blev bygget af den nuværende ejere, Knuthenborg, i 1839-40. Havnen blev udbygget til en moderne havn i 1872-73, ved hvilken lejlighed ferskvandskilden midt i havnebassinet blev opdaget og brøndsat. Den aktive østkaj blev anlagt i 1910-11 og så sent som i 1998 forlænget med 50 meter ny kaj.

Bandholm Havn har i dag en kajlængde på over 600 meter med en dybgang på 5.80 meter og svajebassin med en længde på 128 meter, således at skibe på op til 4-5000 tons kan anløbe for at laste eller losse.
Havnen har en samlet lagerkapacitet på omkring 100.000 tons. Der lastes byg, hvede, træ, stykgods og losses sojaskrå, raps, korn, skærver/sten, sand, fiskemel, træpiller.
Skibsstørrelserne har ændret sig meget i de senere år. Hvor det tidligere i stor udstrækning var fartøjer fra under 100 tons op til 6-700 tons, men trods alt også større skibe, der anløb havnen, er skibsstørrelsen nu fra cirka 1500 op til 4000 tons, hvilket også influerer på antallet af anløb, som i dag ligger i nærheden af 150 skibe på årsbasis (eksklusiv Askø-færgens daglige anløb).

Havnen har 100 bådepladser, der benyttes af Bandholm Sejlklub, Knuthenborg Bådelaug og turister. Knuthenborg Bådelaug og Bandholm Sejlklub har moderne lokaler i Havnehuset, hvor også Bandholm Roklub har til huse. Havnehuset er beliggende på vestkajen umiddelbart op til roklubbens bådehus.

På havnen finder man endvidere færgelejet for færgen til Askø, Bandholm Badehuse, to tidligere toldbygninger, Museumsbanen Maribo-Bandholms endestation, et ishus/grill Havnekiosken, Det gule Pakhus (timesharelejligheder), Bandholm Hotel, skibsmæglerfirmaet Alfr. Hovmand og virksomhederne Danish Agro og DLG/Qvade, hvis store silo er havnens mest markante bygning.

Og ikke at forglemme, - en af Danmarks smukkest beliggende genbrugspladser.

Visionen
Bandholm Havns nye marina er fuldt optaget i hele sejlersæsonen af turister og ikke mindst af mange nye lystbåde hjemhørende i Bandholm. Den ny marina tiltrækker sejlerne i kraft af dens optimale faciliteter, byens stemning og kulturhistorie, museumsbanen, nærheden til Knuthenborg, områdets mange naturværdier, og derudover af de ledige bådpladser, som er en mangelvare i regionen.
Etableringen af turistinformationen under Maribo Turistbureau med cykel- og kajakudlejning i marinaen har endvidere betydet, at turisterne i marinaen, på hotellet og på campingpladsen lægger flere overnatninger i Bandholm.

Havnen er det daglige træfpunkt for både beboere og turister, ikke mindst efter renoveringen og nyetableringen af de unikke udsigtspunkter på både øst- og vestkajen og i Strandparken, hvor solopgange og solnedgange nydes året rundt. Samarbejdet mellem arkitekter og billedkunstnere omkring udsigtspunkternes udtryk føjer yderligere æstetiske dimensioner til brugernes oplevelse af havnen og Smålandshavets natur og tiltrækker brugere fra hele Lolland-Falster.

Efter lanceringen af den 130-årige nyrenoverede institution Bandholm Badehuse som en af de få bevarede hav-badeanstalter i Danmark er besøgstallet om sommeren steget. Samarbejdet mellem Bandholm Svømmeklub, marinaen, hotellet og campingpladsen omkring opsynsfunktionen har sikret den daglige åbning. Etableringen af en sauna har medført, at antallet af vinterbadere ligeledes er stegt markant. Det er nu ikke kun lokale vinterbadere, der benytter Badehusene, men vinterbadere fra hele Lolland.

Den nye informationstavle ved ankeret i Inderhavnen har betydet, at erhvervshavnen er blevet en integreret del af formidlingen af Bandholm by over for turisterne. Her kan de få oplysninger om havnens historie, se et udpluk af de mange fotos, der beskriver forskellige tiders aktivitet på og i havnen, og få information om de aktuelle coastere, der ligger i havnen.

Vision 1 - Forslag

Forslag

1.1 Lokalplan 33 14.07.1986 (Maribo Kommune) Lystbådehavn vest for Bandholm Havn
Lokalplan 33 har til formål at skabe grundlag for anlæg og
etablering af en lystbådehavn med ca. 55 pladser nordvest for Bandholm Havn.

1.2 Unikke udsigtspunkter på havnen og i Strandparken
Der etableres 10 udkigspunkter med siddepladser til 3 – 5 personer på strækningen fra området vest for Bandholm Camping til genbrugspladsen på havnens østside. De 10 udsigtspunkter er unikke, dels på grund af udsigten over Smålandshavet og muligheden for at nyde både solopgang og solnedgang, men især i deres udformning. Hvert udsigtspunkt har sit eget udtrykt skabt i et samarbejde mellem landskabsarkitekter og billedkunstnere.

De 10 udsigtspunkter placeres på følgende steder:
1. Strandarealet vest for Bandholm Camping (1 stk.)
2. Strandparken (3 stk.)
3. Det nordvestlige hjørne af vestkajen (1 stk.)
4. Det vestlige molehoved (1 stk.)
5. Det nordøstlige hjørne af østmolen (1 stk.)
6. Den østlige side af østmolen (2 stk.)
7. Havnepladsen (1 stk.)

1.3 Bandholm Badehuse som turistattraktion
Bandholm Badehuse renoveres med respekt for husenes historie. Der etableres en sauna, som sommergæsterne og Bandholm Svømmeklubs vinterbadere kan få glæde af.

Den daglige åbning af badehusene i sommersæsonen bør sikres, da de benyttes flittigt af fastboende og turister. Når åbningen ikke er afhængig af frivillig arbejdskraft og ustabilt kommunalt anvist personale, vil det være muligt at udnytte de potentialer, den mere end 130 år gamle institution har som turistattraktion.
Til orientering kan bemærkes, at Bandholm Badehuse gennem en årrække har haft landets højeste badevandstemperatur.

1.4 Ny informationstavle på Havnepladsen
Der opsættes en ny informationstavle på Havnepladsen i tilknytning til et af de i forslag 1.2 foreslåede udkigspunkter, så siddepladser og tavle fremstår som en enhed.

Tavlen er en udbygning af den nuværende, der giver information om havnen og byens faciliteter og oplyser om relevante kontaktpersoner og telefonnumre. På den ny tavle formidles Bandholm Havn som erhvervshavn. Havnens historie formidles gennem tekst og billeder, og ved skiftende opslag fortælles om de aktuelle coastere, der anløber havnen og deres last.

1.5 Turistinformation med udlejning af cykler, joller, kanoer og havkajakker
Der etableres under Maribo Turistbureau en turistinformation på havnearealet, der kan servicere de mere end 300.000 turister, der årligt besøger Bandholm.

I forbindelse med turistinformationen etableres cykeludlejning, der ikke kun giver mulighed for leje af almindelige cykler, men også tandems, sofacykler m.v.

Denne udlejning kan suppleres med udlejning af joller, kanoer og havkajakker.

Vision 2: Strandparken, en ny park, Bandholm Camping og nye boliger

Udgangspunktet
Strandparken er Bandholms ”guldkyst”. Her ligger en række boliger umiddelbart ud til kysten. Udbygningen er sket fra øst mod vest, hvilket tydeligt viser sig i husenes udtryk, - fra de første huse fra 1800-tallet til det seneste bygget i dette årtusind.

Foran husene mod nord ligger et grønt område, der også har navnet Strandparken. Bevoksningen består af flere høje træer og græsplæne. Området omkranses af en lav hæk. Strandparken benyttes flittigt af beboerne og turister, og beboerforeningens Skt. Hans-fest afholdes her. Det er også i Strandparken, Maribo Jazz hvert år afholder en udendørs koncert. Umiddelbart i tilknytning til Strandparken ligger havnens ishus/grill Havnekiosken og museumsbanens endestation.

Stranden ud for Strandparken er stærkt stenfyldt, og adgangen til vandet ad de mindre skrænter er vanskeligt tilgængelig. Der er to private badebroer opstillet ved parken. Vandstanden ved Strandparken er lav, hvilket gør stranden til en velegnet børnestrand.

Vest for det grønne område ligger Bandholm Camping, også helt ud til kysten. Der findes 53 pladser og to hytter på campingpladsen.

Umiddelbart vest for campingpladsen ligger et lille ubenyttet område, der afslutter kystlinien, før den svinger mod syd ind i Svanevig-bugten.

Syd for Bandholm Camping ligger et stort område, der i dag benyttes til landbrug. Fra dette område er der havudsigt mod både Smålandshavet mod nord og mod den smukke Svanevig. Området afgrænses mod syd af det nyere parcelhuskvarter på Lindstrømsvej og mod øst af de almennyttige boliger, Bandholm Vænge.
For dette område har Maribo Kommune fremsat et forslag til lokalplan for et nyt boligområde og en udvidelse af Bandholm Camping. Forslaget til lokalplanen er for tiden til høring.

Visionen
Som en naturlig forlængelse af den ny marina er Strandparken blevet renoveret med tre udsigtspunkter og omdannet til en familiestrand, der benyttes flittigt af småbørnsfamilier. Det flade børnevenlige vand, den rensede strand og den smukke udsigt gør stedet til et dejligt sted at tilbringe en sommerdag.
Renoveringen af den vestlige del af kystlinien bag Bandholm Camping har skabt en helhed i oplevelsen af området.

Strandparken er det daglige mål for de fastboendes spadsereture, der går videre til den nye park nordvest for Bandholm Camping, som med sine mange rum og skulpturer indbyder til, at man slår sig ned og nyder æstetikken, duftene og fugle- og dyrelivet. Børnene går på opdagelse og leger i parkens grøfter, og de mobile beboere på plejehjemmet Svanehøj og deres pårørende nyder at have fået en mulighed for en naturoplevelse så tæt på plejehjemmet.

Den nye park giver de ca. 60 nye parcelhuse, der er opført i området vest for Bandholm Vænge en smuk indramning og har medvirket til det hurtige salg af de nye huse.

Mange af ejerne af de oprindelige huse på Lindstrømsvej umiddelbart syd for parken har gjort brug af at udnytte den mulighed, tillægget til lokalplan 18 giver, for at bygge en ekstra etage på deres bolig.

Den ny park bruges også flittigt af de mange turister på Bandholm Camping. Efter Bandholm Camping er blevet udbygget med flere pladser og hytter samt nye moderne faciliteter og en tydeligere skiltning ved indfaldsvejene til Bandholm, er antallet af campister, der benytter campingpladsen steget markant.

Vision 2 - Forslag

Forslag

2.1 Forslag til lokalplan nr. 88 september 2006 (Maribo Kommune)
For et nyt boligområde i Bandholm samt udvidelse af Bandholm Campingplads
Lokalplanen rummer to forslag til udstykning af området.
Lokalplanen har til formål at
- fastlægge en del af områdets anvendelse til helårsboliger med dertil hørende
friarealer. (Såfremt forslag 2 vedtages, bortfalder den sidste del af formålet)
- fastlægge en del af områdets anvendelse til offentlige rekreative formål,
campingplads med dertil hørende faciliteter.
- gennem arkitektur sikre bebyggelsens tilhørsforhold til resten af Bandholm by.
- fastlægge stier og veje i området
- sikre området et pænt og ordentligt udseende.
- overføre del af lokalplansområdet fra landzone til byzone.

Kilde: Forslag til lokalplan nr. 88 september 2006 (Maribo Kommune)

I forbindelse med lokalplanens forslag om udbygning af Bandholm Camping, bør skiltningen ved indfaldsvejene forbedres, da det i øjeblikket opleves, at campister opgiver at finde campingpladsen og kører videre.

2.2 Renovering af Strandparken
Stranden foran Strandparken renses for sten, så den bliver badevenlig.

Skrænterne fra det grønne område kystsikres og renoveres, så der langs hele kysten er nem adgang fra Strandparkens grønne areal til vandet.

Der etableres en legeplads med et stort sandareal (sandkasse). Materialerne, der bruges til legepladsens elementer er alle naturmaterialer, der respekterer områdets æstetik.

Området umiddelbart vest for Bandholm Camping, der i dag ikke indgår i parkanlægget, inddrages og beplantes, så det udgør en del af Strandparken.

Der opstilles 4 udsigtspunkter med siddepladser i Strandparken, som beskrevet i Vision 1, forslag 1.2.

2.3 Anlæggelse af en ny park
Nordvest for campingpladsen anlægges en park. Parken afslutter den nye parcelhusbebyggelse nord for campingpladsen og skaber en grøn korridor mellem Lindstrømsvej og stranden.
Parken anlægges på det areal, der i ”Forslag til lokalplan nr. 88, september 2006 (Maribo Komune)”, forslag 2, beskrives således:

”Der lægges op til, at området vest for lokalplansområdet senere også kan udnyttes. Dette areal er ikke i byzone, ikke i kommuneplan og ligger inden for strandbeskyttelseslinien. Før arealet kan udnyttes, skal der vedtages en lokalplan for området.”

Beplantningen i parken tager udgangspunkt i duftende vækster med lind som det gennemgående træ. I valget af vækster tages der desuden hensyn til fugleliv og insekter.
Det gammeldags lysthus af klippede lindetræer er parkens grundtanke og giver brugerne mulighed for at gå gennem en række større og mindre rum med siddepladser.
Oplevelsen af parken som en samling af små linde-lysthuse, der lukker brugerne inde i grønne rum, står i modsætning til Strandparkens åbne arealer og vide havudsigt. De to parkområder vil på den måde supplere hinanden.

Et væsentligt element i den nye park er skulptursamlingen, der gør den nye park til en unik oplevelse.
Skulptursamlingen består af permanente skulpturer, der er skabt af lokale kunstnere fra Lolland Kommune, og parken giver derfor både lokale og turister en mulighed for at få en præsentation af billedkunstnere på Lolland.
I parken etableres endvidere et galleriareal, der administreres af de lollandske kunstnere selv. Også siddepladserne er skabt af billedkunstnere, som en videreførelse af udkigsposterne på havnen og i Strandparken, se Vision 1, forslag 1.2.

Spejling i vandførende grøfter i parken vil understrege parkens arkitektur og de mange skulpturer. Grøfterne vil desuden skabe en kobling mellem byens parkrum og det omgivende landskabs skove og markers dyrkningshistorie.

2.4 Ny lokalplan for boligerne på den sydlige side af Lindstrømsvej
I forbindelse med etableringen af boligområdet i ”Forslag til lokalplan nr. 88, september 2006 (Maribo kommune)” og den nye parkudarbejdes et tillæg til lokalplan nr. 18 for Bandholm by (Maribo Kommune), så det bliver tilladt at bygge en yderligere etage på de etplanshuse på den sydlige side af Lindstrømsvej, hvis havudsigt bliver berørt af den nye park. Lokalplanen tilgodeser boligerne på den nordlige side af Birketvej ved ikke at tillade boligejerne på Lindstrømsvej at sætte vinduer og døre/balkoner i den sydlige side af den øverste etage.